Arrangementer og billetsalg
Velkommen til TUSKÆRs site for arrangementer og billetsalg. Vælg dit arrangement i listen herunder.
Knud Avlund Frandsen, guitarist og sangskriver, skriver sine sange både på engelsk og dansk, og han har dybe rødder i 70'ernes blues-, folk- og også den mere psykedeliske musikscene anno dazumal. Teksterne i Knud Avlund Frandsens sange kredser om både det nære og det samfundsmæssige.
- Kunst- og Kulturcenter Tuskær
Denne workshop foregår, mens Tuskærs Påskeudstilling løber, og temaet er "Påske med et tvist". Påsketiden er fuld af ritualer med stilhed, bøn, sang mm. Denne workshop vil tage udgangspunkt i nogle af disse gamle ritualer, men den bliver også fyldt med kreativitet og livfuldhed.
- Kunst- og Kulturcenter Tuskær
Sammen fortolker de nogle af jazzens ældre og nye klassikere og tager os med ind i deres sound-univers af lyriske melodier og udtryksfulde, delikate fraseringer. Kontakten med publikum falder helt naturligt, og her på Tuskær er forholdene helt perfekte for denne sommer-duo.
- Kunst- og Kulturcenter Tuskær
Vores tilgang til akvarel er undersøgende og legende og byder på fordybelse og sjov. Vi finder motiver i Tuskærs unikke omgivelser, hvor det vidtrækkende klitlandskab og diget leder øjet mod horisonten. Med blyant og pensel iagttager vi landskabets linjer og farver, som vi foreviger i klassiske skitser eller abstrakt billedsprog. Måske bliver vi begejstret af blomstermotiver, tørrede hajæg eller drivtømmer som afsæt for forskellige teknikker i akvarel.
- Kunst- og Kulturcenter Tuskær
Akvarelkursus for både begyndere og erfarne akvarelmalere med Anna Törnquist.
- Kunst- og Kulturcenter Tuskær
Kurset er for alle - om man har flettet i 40 år eller aldrig har prøvet det før. Det er forholdsvis frit, hvad du vil flette. Havet, stranden, himlen og dens fugle vil inspirere dig. Dine ideer og længsler vil sætte dig i gang. Materialerne og dine hænder vil undervise dig. Bent Vinkler er en sand mester indenfor kunsten at flette pil og han vil gøre alt for at hjælpe dig, når det bliver svært.
- Kunst- og Kulturcenter Tuskær
Susanne Possing - forfatter, sociolog og udviklingsforsker Med udgangspunkt i sin bog med samme titel fortæller Susanne Possing om vilkårene for de fattige og uuddannede kvinder, som med udholdenhed og iværksætter-evner ud over det sædvanlige formår at skabe en lille, men bæredygtig økonomi i det store, afrikanske land, alene for at brødføde deres familier.
- Kunst- og Kulturcenter Tuskær