Formålet med reglerne er at sikre ligeløn mellem mænd og kvinder gennem øget åbenhed om lønforhold og tydeligere krav til arbejdsgivernes lønstrukturer.
De nye regler indebærer blandt andet:
Arbejdsgivere skal på forhånd oplyse ansøgere om forventet startløn eller løninterval.
Det bliver forbudt at spørge ind til kandidatens nuværende eller tidligere løn.
Alle ansatte får ret til indsigt i egen løn samt gennemsnitslønnen for sammenlignelige medarbejdergrupper fordelt på køn.
Større virksomheder får pligt til at udarbejde lønredegørelser – med særlige tidsfrister afhængigt af virksomhedens størrelse.
Allerede nu er det en god idé at forberede sig på de kommende krav, og derfor inviterer vi til et kursus, hvor du får en introduktion til reglerne, deres konsekvenser og konkrete råd til, hvordan du kan begynde arbejdet i din virksomhed.