Trykjagtarrangement på Løvenholm Gods
Kronvildtet på Løvenholm Gods er fritstående og stammer helt tilbage fra den oprindelige kronvildtstamme i Danmark. De senere år har også dåvildtet været i betydelig fremgang på ejendommen. De store hjortearter er dermed rigt præsenteret i godsets skove, hvilket også kan ses på omfanget af følgeskader som fx. bid og skrælninger på træer.
Dagsjagten udbydes i forbindelse med en ny strategi for godsets hjortevildtsforvaltning, hvor der søges at opnås en bedre balance mellem bestandsstørrelse, alders- og kønssammensætning.
Målsætningen for jagten er, at de deltagende jægere får en autentisk jagt- og naturoplevelse, i forbindelse med den målrettede forvaltning af den fritstående hjortevildt bestand.
Dette er sæsonens andn trykjagt, og samtidig én af blot to jagter hvor der må nedlægges kronhjort (kun ulige 12-ender eller større).
Program for jagtdagen:
kl. 07.30 Indskrivning, morgenmad og parole
kl. 09.30 1. såt blæses i gang
Frokost i jagtstuen ved Løvenholm Slot
kl. 13.30 2. såt blæses i gang
Parade, vildtsalg og afslutning
Jagten:
Jagten afvikles med to såter på hver 500-600 ha, placering af poster foregår ved lodtrækning, hver skytte trækker et nummer ved indskrivning før jagten. Skytterne placeres strategisk i skydetårne. Skytterne opdeles i en række nummerede hold, hvert hold har en postanviser, der står for at sætte skytterne på post, og afhente skytterne efter hver såt, således alle deltagere får den bedste anvisning i forhold til jagtens afvikling og sikkerhed. Alle skytter står i tårne. Driverne er opdelt i hold og vil med drivende hunde søge, at holde vildtet i bevægelse i såten. Der vil være schweisshundeførere tilknyttet til kontrol og eftersøgning af eventuelt anskudt vildt.
Der lægges stor vægt på sikkerhed i alle facetter af jagten.
Parole:
Der opkræves ikke ekstra for nedlæggelse af eventuelt trofædyr. Du kan downloade hele parolen samt program for dagen ved at klikke på følgende link:
http://www.lovenholm.dk/media/23625/Trykjagt-Loevenholm-Torsdag-den-28-november-2019.pdf
Vilkår for deltagelse på dagjagterne på Løvenholm Gods:
Spørgsmål vedr. jagten kan rettes til Vildtforvalter Kristian Stenkjær på mobil 2393 3131 eller på mail: ks@lovenholm.dk
Vi ser frem til, at byde dig velkommen i skoven på Løvenholm til dette trykjagtsarrangement.
Med jægerhilsen Løvenholm Gods