Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

KOM OG DANS AARHUS UNGDOM

 

HVEM ER VI?

Vi er nogle unge i Aarhus der danser swing & rock’n’roll – fordi vi ikke kan lade være!

Swing og rock ‘n’ roll er nogle super fede danse, der er meget nemme at lære. Vi danser til 50’er og 60’er­ musik, så hvis du – ligesom os – elsker musikken fra dengang, er swing og rock ‘n’ roll lige noget for dig! I foreningen Kom og Dans lærer du at danse med alle, så du behøver ikke at komme med en fast dansepartner for at være med til vore kurser og fester. Desuden bliver du introduceret til et godt, socialt miljø hvor vi ofte tager på café sammen, holder fester og weekendkurser. 

HVORDAN KOMMER JEG I GANG?

Vi holder gratis prøvetimer i januar/februar og august/september på Skovvangskolen (Skovvangsvej 150, 8200 Aarhus N).

Ingen tilmelding eller partner er nødvendig. Du møder bare op, så sørger vi for undervisning og lækker musik. Og da vi skifter partner undervejs behøver du ikke tage en partner med, men jo flere vi er, jo sjovere bliver det – så slæb endelig vennerne med. Følg med inde på vores facebook side "Kom og Dans - Aarhus Ungdom" eller på vores hjemmeside komogdansdanmark.dk/aarhus-ungdom/ for at se næste sæsonstart.

HVAD SKAL JEG HAVE MED?

Bare dit gode humør og en flaske vand. Denne dans er ikke så krævende ift. udstyr, men hvis du har et par flade sko (gerne indendørs) kan du tage dem med. Vi danser i alt fra Converse til kinasko men på sigt køber de fleste et par dansesko.

HVORDAN FUNGERER KURSER?

Sæsonen starter op to gange årligt, i februar og i september, og hver sæson består af 12 undervisningsgange. Vi danser på Skovvangskolen (Skovvangsvej 150, 8200 Aarhus N) om mandagen fra kl 18.30. Følg med inde på vores facebook side "Kom og Dans - Aarhus Ungdom" eller på vores hjemmeside komogdansdanmark.dk/aarhus-ungdom/ for de nyeste opdateringer. 

SÅ KOM OG VÆR MED – DET BLIVER SÅ FEDT!  

Ingen aktive events

Der er ingen aktive events at vise lige nu.