Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

Business Breakfast: Når en medarbejder bliver sygemeldt

Tidspunkt: tirsdag den 14. april 2026 kl. 08.00 - 10.00
Tilmelding slutter mandag den 13. april 2026 kl. 15.30

En god medarbejder bliver sygemeldt.
Kalenderen er fuld. Opgaverne ligger i kø.

Skal du vente og håbe på, at det går over?
Eller er det faktisk nu, du skal gøre noget?

Til denne Business Breakfast stiller vi skarpt på en situation, de fleste virksomheder før eller siden står i: Når en medarbejder bliver syg – og man som leder eller HR pludselig skal navigere i både omsorg, drift og regler.

For sandheden er, at små justeringer ofte kan gøre en stor forskel. Både for medarbejderen – og for virksomheden.

På morgenen får du indblik i:

  • hvordan små justeringer kan forkorte sygemeldinger
  • hvordan du fastholder viden og erfaring i virksomheden
  • hvordan du reducerer omkostninger til rekruttering
  • hvilke gratis muligheder der findes for støtte, sparring og hjælpemidler

Vi får besøg af Dorthe Meldgård Madsen fra Jobcenter Holstebros fastholdelsesteam, som arbejder tæt sammen med virksomheder om netop dette.

Fastholdelsesteamet hjælper virksomheder med blandt andet:
§56-aftaler, mentorordninger, hjælpemidler, arbejdspladsindretning og tidlig sparring – alt sammen med ét mål: at få medarbejdere godt tilbage i job og forebygge langvarigt fravær.

Med andre ord: En morgen, hvor du bliver klogere på, hvordan du kan passe på både dine medarbejdere og din virksomhed.

Medlem

DKK 0,00

Bekræft din virksomhed er medlem i ErhvervsForum Holstebro

DKK 0,00

Ikke Medlem

DKK 618,75