Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

VM Dans Masterclass

Tidspunkt: lørdag d. 15. april 2023 - lørdag d. 15. april 2023

Vi starter dagen ud med Merete Smedegaard som er én af landets dygtigste undervisere i alsidig danseteknik. Merete tager udgangspunkt i den moderne stilart, som underbygning til flere forskellige bevægelsesteknikker som hun er ekspert i. Merete har en alsidig dansebaggrund, og står i øjeblikket i spidsen for Aarhus Dance Education som er en 1-årig danseuddannelse. 

Vi hos VM Dans mener at alsidighed i dansen er ét af de bedste udgangspunkter man kan have, for at være eminent i sin niche-stilart. Derfor glæder vi os ekstra meget til netop denne dag, hvor vi tilbyder jer noget af det absolut bedste indenfor netop teknisk forståelse.

 

Efter en skøn teknisk undervisning, bevæger vi os over i den mere fysiske afdeling. Vores helt egen Anders G Jensen vil guide jer gennem en fysisk træning, som både skal booste jeres styrke, kondition samt give jer redskaber til kontinuerlig træning på egen hånd. 

Som danser er kroppen ens instrument og vigtigste arbejdsredskab, og det er derfor altafgørende at man vedligeholder den, og at man styrker den til at klare de belastninger den bliver udsat for i den daglige træningen og til turneringer. 

 

Vi gør opmærksom på at alle masterclasses er åbne for alle, uanset om man er VM Dans elev eller ej. Der er ét niveau og åben for alle stilarter. 

11.30-13.00: Teknisk træning m. Merete Smedegaard.

13.15-14.45: Fysisk træning m. Anders G Jensen.

 

Pris: 175,00 pr. workshop

 

 

Vi glæder os til at se jer alle til en fantastisk Masterclass-dag! 

Der er et begrænset antal af pladser, så tøv ikke med at købe din billet :-).