Videns- og visionsdag: Den organiserede amatørkultur
Hidtil har der været meget lidt viden om, hvilken rolle den organiserede amatørkultur spiller i fritidslivet. Med udgangspunkt i en ny, stor undersøgelse af den organiserede amatørkultur, som blandt andet omfatter kor, orkestre og amatørteaterforeninger, inviterer Amatørernes Kunst- og Kultur Samråd (AKKS), Kulturens Analyseinstitut og Videncenter for Folkeoplysning til videns- og visionsdag om amatørkulturens roller, vilkår og potentialer.
Kom og få ny viden om det amatørkulturelle landskab og diskuter områdets udfordringer og potentialer med de andre deltagere. Dagen vil blandt andet sætte fokus på frivilligheden i amatørkulturen, rammerne for området samt amatørkulturens rolle i det samlede fritidsbillede.
Videns- og visionsdagen henvender sig til både organisationer, kommuner og andre med interesse for amatørkulturen.
DATO: Onsdag 13. november 2024
STED: Lokale og Anlægsfonden, Holmens Boulevard 13, 5800 Nyborg
TID: 09.30-16.00 (programmet starter kl. 10.00)
PRIS: 700,00 kr. inkl. moms og billetgebyr - prisen dækker oplæg og forplejning hele dagen.
PROGRAM (opdateres løbende)
9.30-10.00: Kaffe og ankomst
10.00-10.15: Velkomst
10.15-11.15: Det amatørkulturelle landskab
Præsentation af undersøgelsens hovedresultater ved Videncenter for Folkeoplysning og Kulturens Analyseinstitut.
11.30-12.30: Hvordan engagerer man frivillige i kulturlivet?
Undersøgelsen viser, at frivillige spiller en stor rolle i de amatørkulturelle foreninger. Samtidig oplever mange foreninger udfordringer med rekruttering af frivillige. I sessionen ser vi gennem tre forskellige inspirationsoplæg nærmere på, hvordan man engagerer frivillige i forskellige dele af kulturlivet.
12.30-13.15: Frokost
13.15-13.30: Amatørkultur i praksis
13.30-14.15: Hvor skal amatørkulturen bo? Paneldebat om fremtidens faciliteter til amatørkulturen
Undersøgelsen viser, at de amatørkulturelle foreninger har vidt forskellige behov og benytter mange forskellige typer af faciliteter og lokaler. Men hvordan skal rammerne for amatørkulturen se ud i fremtiden? Hvad er tendenserne i faciliteter på fritidsområdet i bredere forstand, og hvordan passer disse tendenser ind i amatørkulturens behov? Gennem en paneldebat giver tre centrale aktører på området deres bud på fremtidens faciliteter til amatørkulturen.
14.15-15.30: Amatørkulturens rolle i det samlede fritidsliv – og skal vi have flere med?
Med udgangspunkt i undersøgelsens resultater sættes amatørkulturens rolle i fritidslivet til debat.
15.30-16.00: Opsamling og tak for i dag
TILMELDING: senest mandag 4.11.24 kl. 12.00 - der plads til max 65 deltagere.
AFMELDING: Afmelding skal ske senest 5.11.24 ved at sende en mail til: maria.suurballe@vifo.dk - ved afmelding efter 5.11.24 refunderes deltagergebyret ikke.
Yderligere oplysninger om arrangementet kan fås ved henvendelse til Henriette Bjerrum, henriette.bjerrum@vifo.dk, mobil 29 21 09 43 eller Malene Thøgersen, malene.thogersen@vifo.dk, mobil 61 79 64 63.
Vi glæder os til at se dig.
Bedste hilsner
Amatørernes Kunst & Kultur Samråd (AKKS), Kulturens Analyseinstitut og Videncenter for Folkeoplysning