Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

Den organiserede amatørkultur i Danmark

Tidspunkt: onsdag den 13. november 2024 kl. 09.30 - onsdag den 13. november 2024 kl. 16.00

       

 

Videns- og visionsdag: Den organiserede amatørkultur

Hidtil har der været meget lidt viden om, hvilken rolle den organiserede amatørkultur spiller i fritidslivet. Med udgangspunkt i en ny, stor undersøgelse af den organiserede amatørkultur, som blandt andet omfatter kor, orkestre og amatørteaterforeninger, inviterer Amatørernes Kunst- og Kultur Samråd (AKKS), Kulturens Analyseinstitut og Videncenter for Folkeoplysning til videns- og visionsdag om amatørkulturens roller, vilkår og potentialer. 

Kom og få ny viden om det amatørkulturelle landskab og diskuter områdets udfordringer og potentialer med de andre deltagere. Dagen vil blandt andet sætte fokus på frivilligheden i amatørkulturen, rammerne for området samt amatørkulturens rolle i det samlede fritidsbillede.  

Videns- og visionsdagen henvender sig til både organisationer, kommuner og andre med interesse for amatørkulturen. 

 

DATO: Onsdag 13. november 2024

STED: Lokale og Anlægsfonden, Holmens Boulevard 13, 5800 Nyborg

TID: 09.30-16.00 (programmet starter kl. 10.00)

PRIS: 700,00 kr. inkl. moms og billetgebyr - prisen dækker oplæg og forplejning hele dagen.

 

PROGRAM (opdateres løbende)

9.30-10.00: Kaffe og ankomst 

10.00-10.15: Velkomst  

10.15-11.15: Det amatørkulturelle landskab

Præsentation af undersøgelsens hovedresultater ved Videncenter for Folkeoplysning og Kulturens Analyseinstitut. 

11.30-12.30: Hvordan engagerer man frivillige i kulturlivet?  

Undersøgelsen viser, at frivillige spiller en stor rolle i de amatørkulturelle foreninger. Samtidig oplever mange foreninger udfordringer med rekruttering af frivillige. I sessionen ser vi gennem tre forskellige inspirationsoplæg nærmere på, hvordan man engagerer frivillige i forskellige dele af kulturlivet.  

  • Hvordan gør man frivilligt arbejde attraktivt?
    I Teaterhuset København har man haft stor fokus på at gøre frivillige stillinger mere attraktive og tilgængelige for de unge kulturskabere. Hør hvilke erfaringer, foreningen har gjort sig, hvilke greb de har benyttet, og hvad deres bedste råd er til andre foreninger, som skal rekruttere frivillige til bestyrelsen og andre opgaver i foreningen.
    Frederikke Schioldann von Eyben, forperson i Teaterhuset København

  • Fællesskabet er den største motivation – også på rytmiske musikfestivaler 
    Kulturens Analyseinstitut har undersøgt festivalfrivilligheden i Danmark, og den kortlægning bidrager med viden om både episodisk og længerevarende frivillighed i kulturlivet. Vi kan se, hvordan fællesskabet er superkraften, der kitter det hele sammen, og at glæden ved at bidrage til noget større fører til kompetenceudvikling for den enkelte. Og så kan vi se, at der også er opmærksomhedspunkter, når det kommer til at åbne fællesskaber op og være afhængig af ildsjæles engagement.
    Cecilie Johansen, analytiker, Kulturens Analyseinstitut

  • De museumsfrivillige i praksis
    Uanset om det handler om museets byggeri af et ladbyskib, broderiet af et syv meter langt historisk tæppe, forankringen af et slotsprojekt i Nyborg, pasningen af en mølle eller dyrkningen af museets haver, så spiller frivillige en meget stor rolle på Østfyns Museer. Samtidig er det frivillighed, hvor det faglige fokus spiller en stor rolle. Hør museets direktør fortælle om erfaringer med at tiltrække og fastholde frivillige, og hvad det betyder for museet rolle lokalt. 
    Mette Ladegaard Thøgersen, Museumsdirektør for Østfyns Museer

12.30-13.15: Frokost 

13.15-13.30: Amatørkultur i praksis  

13.30-14.15: Hvor skal amatørkulturen bo? Paneldebat om fremtidens faciliteter til amatørkulturen  

Undersøgelsen viser, at de amatørkulturelle foreninger har vidt forskellige behov og benytter mange forskellige typer af faciliteter og lokaler. Men hvordan skal rammerne for amatørkulturen se ud i fremtiden? Hvad er tendenserne i faciliteter på fritidsområdet i bredere forstand, og hvordan passer disse tendenser ind i amatørkulturens behov? Gennem en paneldebat giver tre centrale aktører på området deres bud på fremtidens faciliteter til amatørkulturen. 

  • Jon Gerner, direktør, Lokale og Anlægsfonden
  • Søren Thorsager, chef for kultur, fritid og turisme, Nyborg Kommune
  • Charlotte Borchorst Faurschou, formand, Dansk Amatørorkester Samvirke (DAOS) 

14.15-15.30: Amatørkulturens rolle i det samlede fritidsliv – og skal vi have flere med? 

Med udgangspunkt i undersøgelsens resultater sættes amatørkulturens rolle i fritidslivet til debat. 

15.30-16.00: Opsamling og tak for i dag

 

TILMELDING: senest mandag 4.11.24 kl. 12.00 - der plads til max 65 deltagere.

AFMELDING: Afmelding skal ske senest 5.11.24 ved at sende en mail til: maria.suurballe@vifo.dk - ved afmelding efter 5.11.24 refunderes deltagergebyret ikke.

Yderligere oplysninger om arrangementet kan fås ved henvendelse til Henriette Bjerrum, henriette.bjerrum@vifo.dk, mobil 29 21 09 43 eller Malene Thøgersen, malene.thogersen@vifo.dk, mobil 61 79 64 63.

 

Vi glæder os til at se dig.

Bedste hilsner

Amatørernes Kunst & Kultur Samråd (AKKS), Kulturens Analyseinstitut og Videncenter for Folkeoplysning

Deltager

DKK 700,00