Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Træf- og køretøjsdag

Tidspunkt: mandag d. 5. juni 2023
Registrering slutter mandag d. 5. juni 2023 kl. 18:00

Traditioner og nyheder til Fars Dag på Wedelslund

Igen i år skal du forudbestille dine billetter til Træf- og køretøjsdag på Wedelslund Gods

Husk hurtig tilmelding

-Vi vil igen i år gerne give deltagerne en god oplevelse, ved at undgå kø ved indgang og parkering og at skulle håndtere de mange kontanter i køen.

Derfor skal man tilmelde sig på forhånd, og vi sælger kun 4.000 billetter.

KØB NU OG SPAR KR. 25.-

Til og med d. 15. maj 2023 koster én billet Kr. 100,-
Fra 15. maj er billetprisen Kr. 125,- pr. stk.

OBS: unge til og med 15 år kommer selvfølgelig gratis ind, ligesom der naturligvis heller ikke betales parkeringsafgift for de udstillede køretøjer.

Træfpladsen er åben for alle motorkøretøjer ældre end 25 år. Kommer du i et nyere køretøj, er parkeringsforholdende også i år forbedret for disse.

Træffet har skabt sine egne traditioner, som igen i år kombineres med mange spændende nyheder. –Med sidste års succes er træfarealet igen udvidet således at vi har mulighed for op til 4.000 besøgende. Har du deltaget tidligere år, ved du hvad vi snakker om.



Blandt traditionerne kan også være den grønne lejr med militærkøretøjer, en spændende udstilling af lastbiler, brandbiler og to-hjulede køretøjer, og den allervigtigste udstilling – deltagernes egne køretøjer, der igen i år vil afspejle årtiers tekniske udvikling.

 

På Wedelslund vil vi skabe en ny tradition, nemlig et rigtig gammeldags stumpemarked, hvor private kan sælge deres overskydende stumper og reservedele fra bagagerummet eller traileren. Der bliver et specielt område for dette og adgangen til dette er inkluderet i træfprisen for både sælgere og købere. For at deltage kræver det du krydser af når du bestiller din billet, og der må kun sælges dele relateret til denne hobby med gamle køretøjer.

Som noget nyt har vi afsat et større areal til bagagerumsmarked for stumper til biler, motorcykler, knallerter og litteratur er velkomne. (Husk at krydse af på tilmeldingen). Ønsker du større stadeplads så kontakt: Henrik Ladefoged tlf. 2096 2055



Som tidligere år arbejdes der på, udover rundflyvning, at der også skal ske noget i luften over Wedelslund og på den nyanlagte landingsbane.

Som sædvanligt er der også adgang til god mad og kolde drikke garneret til god musik leveret af de fra tidligere år kendte Shakers samt motor-traktorblues med H.P. Lange & friends, denne gang med udvidet besætning og to motorer, vi håber at få til at spille i takt.

Træffet arrangeres igen i år i et samarbejde mellem Wedelslund Gods, VeteranPosten og Dansk Vintage Motor Club.

 

Adgangsbillet

DKK 100,00