Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

Anvendelse af AI i praksis

Tidspunkt: torsdag den 19. marts 2026 kl. 09.00 - tirsdag den 16. juni 2026 kl. 13.00
Tilmelding slutter tirsdag den 17. marts 2026 kl. 03.00
Afmelding mulig frem til søndag den 1. marts 2026

Kunstig intelligens er ikke længere et fremtidstema – det er et forretningsværktøj, der allerede i dag kan frigøre tid, hæve kvaliteten og styrke beslutninger i din virksomhed.
Dette kursus giver brugbare værktøjer med AI, så teknologien bliver omsat til reel værdi i den daglige drift – ikke bare gode idéer.

Kurset er målrettet virksomheder, der ønsker at:

  • arbejde mere effektivt  i interne og eksterne opgaver og processer

  • skabe mere ensartet og professionel kommunikation

  • komme i gang med AI på en tryg, praktisk og realistisk måde

Vi arbejder direkte med virksomhedens opgaver, roller og virkelighed – og giver et fælles sprog og afsæt for, hvordan AI kan anvendes strategisk og operationelt.


Workshop del 1.
Markedsføring og kundevendte opgaver

(2 halve kursusdage)

For medarbejdere i markedsføring, kommunikation, salg og kundekontakt fokuserer forløbet på, hvordan AI kan reducere tidsforbrug på rutineopgaver og samtidig skabe mere sammenhængende, professionel og målrettet kommunikation.

Deltagerne arbejder med egne produkter, ydelser og målgrupper og arbejder med:

  • produktion og tilpasning af tekst, content og video, der kan anvendes direkte i virksomhedens egne kanaler.
  •  planlægning og kvalificering af kampagner og indsatser på sociale medier med henblik på øget relevans
    og konsistens.
  • automatisering af gentagne markedsføringsopgaver, så medarbejdernes tid i højere grad anvendes på
    salgs- og forretningsudviklende aktiviteter.

 


Workshop del 2. 
Interne processer og støttefunktioner

(2 halve kursusdage)

For medarbejdere i administration, HR, økonomi og ledelsesnære funktioner viser kurset, hvordan AI kan bruges til at understøtte arbejdsgange, reducere manuelt arbejde og styrke beslutninger.

Deltagerne arbejder med egne processer og får konkrete værktøjer til:

  • anvendelse af AI i kontorarbejde og vidensopgaver for at strukturere, bearbejde og formidle information
    mere effektivt.
  • understøttelse af HR- og administrative processer med fokus på kvalitet, ensartethed og reduceret manuelt
    arbejde.
  • anvendelse af AI som beslutningsstøtte i økonomistyring, salgsforecasting og andre datadrevne opgaver,
    hvor bedre overblik og scenarier styrker det ledelsesmæssige grundlag.

 


Undervisningsform – fokus på effekt og anvendelighed

Kursusdagene er bygget op som intensive, praksisnære arbejdsdage, hvor korte oplæg kombineres med faciliterede workshops. Medarbejderne arbejder aktivt med AI-værktøjer på egen computer – med direkte afsæt i deres rolle og din virksomheds konkrete opgaver.

Der kræves ingen forudgående AI-erfaring.
Målet er ikke færdige systemer, men at give din virksomhed:

  • et fælles udgangspunkt for at arbejde strategisk med AI

  • medarbejdere, der tør og kan bruge AI i praksis

  • et solidt grundlag for at prioritere næste skridt efter kurset.

 


Fleksibel deltagelse – tilpasset jeres organisation

Der er 40 pladser i alt. 
Som udgangspunkt deltager to medarbejdere fra samme virksomhed, så I kan sparre internt, forankre læringen bedre og sikre, at AI-arbejdet bliver spredt ud til resten af virksomheden. 

Forløbet er opdelt i to moduler med forskelligt fagligt fokus.
De 2 moduler er fordelt på 4 halve kursusdage på følgende datoer:

Del 1: 19 marts + 28 april
Del 2: 26 maj + 16 juni.
Kursusstart er kl: 09:00 på alle kursusdage.

Det betyder desuden, at de samme to medarbejdere kan deltage i begge moduler, men I har også mulighed for at skifte deltagere mellem modulerne, hvis I ønsker at involvere forskellige funktioner i virksomheden.

Det er gratis for medlemmer af Thy Erhvervsforum at deltage, men vi forbeholder os retten til at opkræve et no-show gebyr på 1500kr + moms. 
For ikke-medlemmer af Thy Erhvervsforum er prisen 3000kr + moms.