Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

KompetenceLAB x OK a.m.b.a – hvad fanden kan jeg?

Tidspunkt: tirsdag d. 23. april 2024 kl. 11:00 - tirsdag d. 23. april 2024 kl. 15:00

Vil du hjælpe OK med at øge kendskabet til dem som arbejdsplads? Og vil du blive skarpere på dine kompetencer imens? Så er det her eventet for dig. OK sørger for frokost og drikkevarer undervejs.

I løbet af 4 timer vil du sammen med en gruppe arbejde med en konkret virksomhedscase, nemlig at øge OK’s kendskabsgrad som arbejdsplads. Du bliver ledt trygt gennem dagen af to facilitatorer og der vil også være repræsentanter fra OK der lytter med for at blive klogere. Og undervejs arbejder vi med at spotte og gøre brug af dine kompetencer.

 

Dato: 23/4 kl. 11-15.00.

Sted: OK a.m.b.a: Åhave Parkvej 11, Viby

Casen:

OK er et over 100 år gammelt energiselskab med hovedkontor i Viby. Omkring 95 % af danskerne kender OK’s brand, men det er de færreste der kender OK som arbejdsplads. Og det er en udfordring.

OK står overfor en større transformation og har lagt en strategi der arbejder hen imod, i 2030 at ville være anerkendt som Danmarks mest ansvarlige energiselskab. Det kræver nye kompetencer og faglige profiler og de har derfor behov for at nye tiltrække medarbejder typer.

Derfor har de brug for at blive klogere på:

  • Hvordan bliver OK opfattet som arbejdsplads?
  • Hvordan øger vi kendskabet til OK som arbejdsplads?
  • Hvordan ser I et ansvarligt energiselskab?

Kompetencerne:

Fra studiet får du en høj faglighed og en stor bevidsthed om denne faglighed, men for mange kniber det med at omsætte fagligheden til konkrete kompetencer, man nemt kan anvendes i en virksomhed. KompetenceLab hjælper dig til at blive bevidste om og kunne beskrive dine kompetencer.