Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

Fyraftensmøde: Ledelse af unge

Tidspunkt: torsdag den 24. oktober 2024 kl. 16.00 - torsdag den 24. oktober 2024 kl. 18.00

Vi har glædet os til at invitere til efterårets første fyraftensmøde i Studenterhus Aarhus, torsdag den 24. oktober kl. 16.00-18.00, denne gang med emnet: Ledelse af unge.  

Hvis vi gerne vil have unge mennesker på arbejdspladsen, er det afgørende at vide, hvad det kræver som leder. Ledelse er selvsagt vigtigt for at få de unge medarbejdere godt i gang på arbejdspladsen, men i særdeledhed også for at sikre tilknytning til virksomheden på længere sigt. Derfor sætter vi fokus på ledelse af unge. 

På dette fyraftensmøde dykker vi bl.a. ned i feedbackkultur, indflydelse på jobbet og den gode relation til lederen. De tre unge, I kommer til at møde, vil give deres bud på, hvordan de drømmer om at blive mødt at deres kommende ledere, samt hvilke forventinger og krav de har – og vi er nysgerrige på hvorfor det er vigtigt, og hvordan man gør?  

Denne gang kan I glæde jer til at møde: Andreas Sejersbøll, der læser International Studies, Jeanette Malene Vittrup, der er kandidat i pædagogisk psykologi og har tidligere arbejdet som sygeplejerske samt Patrick Winneth, der studerer Digital Business Management. 

Efter deres indledende oplæg stiller de sig alle tre (samt Tenna og Liv) til rådighed for dialog, nysgerrighed og spørgsmål.  

Du er som altid meget velkommen til at dele invitationen med dit netværk.  

 

---  

Hvor: Studiecaféen, Studenterhus Aarhus, Nordre Ringgade 3  

Hvornår: Torsdag d. 24. oktober kl. 16:00-18:00 

Hvad: Viden, kaffe og kage  

Parkering: Fredrik Nielsen Vej 2-4  

Tilmelding: Vi har 45 pladser, der fordeles efter først-til-mølle.  

---  

 
Vi glæder os til at se dig!

Vh. Tenna og Liv

 

Konceptet: Fyraftensmøder er et tilbud i Studenterhus Aarhus, hvor vi gerne vil dele ud af den store viden, vi har om studerende og nyuddannede – og stille dem selv på scenen. Møderne er et tilbud til erhvervslivet, hvor I kan komme helt tæt på den næste generation af unge, der kommer ud på arbejdsmarkedet. I vil høre oplæg fra studerende og nyuddannede om eftermiddagens emne, og derefter er der afsat tid til spørgsmål og dialog, så alle kan blive klogere på hinanden.  

Standardbillet

DKK 0,00