Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Juledemonstration 2022

Tidspunkt: tirsdag d. 8. november 2022 kl. 19:00 - tirsdag d. 8. november 2022 kl. 21:30

Kongehusets foretrukne blomsterleverandør, Bering House of Flowers repræsenteret ved Florist Bjarne Als vil som noget helt enestående i år kunne opleves ved Sindal & Omegns Havekreds traditionsrige juledemonstration.

Bjarne er manden, som de kongelige sender bud efter, når der skal pyntes op til fest, eller et slot skal gøres klar til jul. Det gælder også, når der er jul på Voergaard Slot. Ligeledes pynter han flere af danmarks fornemste hoteller op til jul. 

Det er også ham, som danske kendisser får fløjet til Barcelona eller andre steder, når de holder drømmebryllup under varme himmelstrøg.

Bjarne Als er indehaver af Bering House of Flowers i hjertet af København, hvor han som kongelig hofleverandør nyder bred anerkendelse for sine evner og kompetencer indenfor blomsterkunst.

Det er derfor en stor ære at kunne præsentere Bjarne Als ved årets fantastiske Juledemonstration, der denne gang bliver særlig festlig, da vi ønsker at markere havekredsens 75-års jubilæum.

Gå  ikke glip af denne helt unikke og enestående mulighed for at opleve en af danmarks absolut mest berømte, dygtigste og inspirerende blomsterkunstnere, når han for at markere havekredsens 75 års jubilæum kommer til Sindal.

Samtlige dekorationer der fremstilles ved Jueldemonstrationen udloves som gevinster til Amerikansk Lotteri i løbet af aftenen, hvor der også vil blive serveret kaffe, the & kage.

Videopræsentation af Bering House of Flowers

 

Del arrangementet på de sociale medier:

Medlem af Haveselskabet

DKK 220,00

Standardbillet

DKK 275,00