Roskilde Havn
Fisketur for alle på Roskilde Fjord med M/S Svanen – efter hornfisk Tirsdag den 14. maj kl. 17 -21 fra Roskilde Havn
Hornfiskene er på vej til Roskilde Fjord, og fiskene er aktive, så nu skal vi på fjorden. Roskilde og Omegns Lystfiskerklub ROLK er med på turen, og har du ikke fiskestang eller grej, har vi noget med, du kan låne.
ROLK har en instruktør med, som kan vejlede og hjælpe dig. Vi fisker primært efter hornfisk men der er også mulighed for andre fangster.
M/S Svanen har en fin kahyt, hvor der kan købes kaffe, øl og vand. Der er plads til 20 personer der fisker.
Fisketuren er til en specialpris til Roskilde Sejlklub kun 185 kr. pr. person. Fisketuren varer 4 timer.