Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

Korfestival - Cantemus og Ribe Kammerkor

Tidspunkt: lørdag den 28. september 2024 kl. 16.00 - lørdag den 28. september 2024 kl. 17.15

Lørdag den 28. september kl. 16

Fælles koncert med kammerkoret Cantemus, dir. Jørgen Graven Nielsen og Ribe Kammerkor, dir. Jonas Hunt

Cantemus kommer fra latin og betyder: ”lad os synge”, og det har koret gjort siden 1985, hvor det blev stiftet af en gruppe yngre entusiastiske korsangere og organist Christian Kampmann Larsen. Det er hjemmehørende i Næstved og har fra starten været tænkt som et målrettet og seriøst arbejdende klassisk kammerkor, der gerne sang kernerepertoiret af danske sange og salmer, men ligeledes gav sig i kast med større værker. Kammerkoret Cantemus fik i efteråret 2017 ny dirigent, Jørgen Graven Nielsen, musikskoleleder i Næstved, og koret nyder godt af Jørgens inspirerende direktion samt hans spændende og utraditionelle korarrangementer. 

Ribe Kammerkor blev stiftet i 1975 af tidligere domorganist Mogens Melbye. Gennem årene har koret sunget en lang række koncerter og musikgudstjenester i ind- og udland. Desuden har koret siden sin begyndelse sunget til bispevielser, landemodegudstjenester og andre store kirkelige begivenheder i Ribe Domkirke. Koret dirigeres gennem de sidste to år af domkantor Jonas Hunt. Entré 75 kr.

Standardbilletter

DKK 75,00

Unge under 14 år

DKK 0,00

unge og studerende

DKK 40,00