Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

Haydns Skabelsen 20/11 21

Tidspunkt: lørdag d. 20. november 2021 kl. 16:00

Haydns Skabelsen

Danmarks Underholdningsorkester

Dirigent Adam Fischer

Kor Hymnia og Camerata

Der skal vises coronapas ved indgangen


Haydns storslåede oratorium ‘Die Schöpfung’ (Skabelsen) fra 1798 er en hyldest til verdens begyndelse. Ligesom sidste år opfører Danmarks Underholdningsorkester storværket hen mod årets afslutning sammen med korene Hymnia og Camerata, solister og Adam Fischer - denne gang i Ribe Domkirke. I Koncerthuset Müpa i Budapest er det en tradition hvert år 1. januar at fejre det nye år med en opførelse af Skabelsen, og i 2022 er Adam Fischer og Danmarks Underholdningsorkester inviteret til at opføre værket i Budapest - med den forudgående opførelse i Danmark.

Værket er en musikalsk skildring af Bibelens skabelsesberetning – hvor Gud på seks dage bringer verden fra kaos til orden – fortalt i overdådige tonemalerier. I musikken høres hvordan mørke forvandles til lys. De gnistrende lyn og blide snefnug, den brølende løve og nattergalens yndige sang. 

Som ærkeenglene Raphael, Uriel og Gabriel forkynder solisterne skabelsens faser sammen med koret. Oratoriet henter sin tekst fra skabelsesberetningen i 1. Mosebog og fra den engelske digter John Miltons ‘Paradise Lost’ (Det tabte paradis). Mennesket skabes på sjettedagen, og sidste del af værket skildrer det lykkelige møde mellem Adam og Eva i Edens Have.

Adam Fischer:

Ungarskfødte Adam Fischer (f. 1949) er uddannet på konservatoriet i Budapest med videre studier i Wien. Han er en efterspurgt dirigent inden for såvel opera som koncertrepertoire og har samarbejdet med en lang ræke førende internationale koncert- og operahuse; herunder Wiener Staatsoper, La Scala, Metropolitan, Wiener Philharmonikerne, London Philharmonic og Berliner Philharmonikerne.

 

I 1998 tiltrådte Adam som chefdirigent for DR Underholdnings Orkestret, og han er fortsat en krumtap og stærk initiativtager for Danmarks Underholdningsorkesters arbejde, både i Danmark og internationalt. Med dette mere end 20-årigt prisvindende samarbejde har Adam Fischer og Danmarks Underholdningsorkester blandt andet vundet to ICMA-priser og en Opus Klassisk pris i forbindelse med udgivelsen af Beethovens symfonier.

Danmarks Underholdningsorkester:

Danmarks Underholdningsorkester har eksisteret som landets eneste musikerejede orkester siden 2015. Dets rødder strækker sig mere end 80 år tilbage til grundlæggelsen i 1939. Orkestret har opnået bred international anerkendelse igennem samarbejdet med chefdirigent Adam Fischer og har samtidig bevaret en skarpsleben populærmusikalsk profil. Danmarks Underholdningsorkester binder Danmark sammen med store musikalske oplevelser, insisterer på musikkens sociale relevans og er dybt engageret i talentudvikling, formidling og udvikling af nye koncertformater.

 

 

 

 

Standardbilletter

DKK 250,00

u. 18 år og studerende

DKK 125,00

Sideskib, uden udsyn

DKK 200,00

Sideskib, uden udsyn, u. 18 år og studerende

DKK 100,00

Medlem Venneforening

DKK 200,00