Oplev Naturpark Svanegrund’s dyreliv med mulighed for at se bl.a sæler og marsvin. 1/2 times introduktion og formidling. 2 times sejltur i Naturpark Svanegrund med guide, der hjælper med at "spotte" og forstå den marine biologi. Lån af redningsvest og vindjakker.
Fra havnen sejles direkte mod syd til sælreservatet på grunden, Svanegrund, som naturparken er opkaldt efter. Her vil der gøres ophold. Hvis vejret ikke er til det, vil turen gå mod Tunø, hvor man oplever den smukke ø set fra havsiden. Glæd jer til en dejlig tur med mulighed for at se sæler, havørne og mange forskellige havfugle.