Den 19. september inviterer Myggen’s til sensommersmagning i Løkken.
Vi kigger nærmere på Barolo, Barbaresco og andre perler fra Piemonte – vinregionen, der i dag nyder international anerkendelse.
Vi dykker ned i Piemontes forførende vinunivers med 9 særligt udvalgte og eksklusive vine. Aftenen bliver kyndigt guidet af sommelier David Andreasen fra Vinslottet, som har indgående kendskab til de ”rigtige” Baroloer fra de mest prestigefyldte marker – vine, der i dag er samlerobjekter og investeringsvine verden over.
Glæd dig til en aften i de eksklusive vines tegn, hvor vi kombinerer smagene med 5 serveringer inspireret af det italienske køkken – naturligvis med et rustikt Myggen’s twist.