Velkommen til en weekend på smukke Sydfyn, hvor vi sammen træder ind i en sanselig boble fyldt med dans, bevægelse, natur, lydbade, nærvær og fordybelse - Og ikke mindst livsglæde, fællesskab, silent disco og glimmer galore!
Her er der plads til dig, ligesom du er, i et trygt og hjertevarmt fællesskab.
Dette getaway bliver en weekend, hvor du bare kan koble fra og træde ind i et trygt rum, hvor der er sørget for et gennemarbejdet og varieret program, som du kan vælge til og fra i, alt efter hvad der passer til dig og din dagsform.
Programmet byder på alt det, som natur, musik, lyd, dans og bevægelse kan gøre for dig, når det handler om at komme til stede i kroppen og mærke sig selv. Vi skal danse og sanse, lade kroppen følge naturens rytme og bevægelse, mærke vinden mod huden, jorden under fødderne og lade naturen, dansen og lydende arbejde sig helt ind i nervesystemet.
Det bliver både nærværende, fordybende, sjovt, autentisk, festligt og seriøst.
Vi bor på det charmerende Stenstruplund Kursuscenter i det sydfynske, som vi har helt for os selv. Der er hyggelige opholdsrum, en dejlig stor sal, spisesal, dobbelt- og enkeltværelser med og uden bad og en stor eventyrlig parklignende have.
Dette er vores niende fælles getaway, og det henvender sig til alle voksne. Det er både for dig, som går på vores hold, for dig der elsker at danse, for dig der trænger til at blive forkælet og for dig, der aldrig har danset før.
På vores getaways er der typisk en herlig blandet flok deltagere - alle typer, alle aldre mellem ca. 30-80 år. Nogle kommer alene, nogle kommer med en veninde, nogle har været med mange gange før, nogle er med for første gang - alle er velkommen og ingen kommer til at føle sig alene, med mindre det er det, der er brug for.
HVORNÅR
D. 18. - d. 20. september 2026
HVOR
Stenstruplund Kursuscenter, Jernbanegade 2, 5771 Stenstrup
https://stenstruplund.dk/
Stenstruplund Kursuscenter er et et familiedrevet, inspirerende og bæredygtigt kursuscenter midt på Fyn.
Delt dobbeltværelse i enkeltseng uden bad: 4.500 kr. pr. person
Delt dobbeltværelse i engeltseng med bad: 4900 kr. pr. person
Tillæg for enkeltværelse: 700 kr.
NB: Hvis du går på Rikkes eller Mette hold, er der en rabat på 400 kr. på alle værelserne. Brug den kode, du normalt bruger ved tilmelding.
Ved bestilling betales et depositum på 1500 kr.
Resten af beløbet opkræves 12. august (hvis bestillingen sker senere end 31. juli, kræves det fulde beløb)
Vi glæder os til at danse, sanse og nyde weekenden sammen med dig!
Smil fra Mette & Rikke