Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

Hold 10

Niveau: (EU-standard) B1/B2

Underviser:Sara Emanuela Saltari

Tidspunkt: Torsdag kl. 12.00-13.50 (14 gange af 2x50 min.) d. 25.1.-23.5.2024

 

Kan du lide italiensk? Kan du lide italiensk kultur? Kan du lide italiensk MADkultur? Så meld dig til GASTRONOMISK ITALIENSK!

Her vil du få indblik i den italienske madkultur, samtidigt med at du træner dit italienske. Her er fokus ikke på kedelig grammatik, men på at øve sig i at tale italiensk med den rigtige udtale, så du på din næste rejse til støvlelandet kan konversere med de lokale, forstå menuen og ikke mindst smage på god vin og italiensk finger food.

Rigtig meget af det italienske sprog er direkte forbundet til det kulinariske univers, og der findes utallige kulinariske ordsprog, som vil give dig en bedre forståelse af den italienske kultur generelt. Hvorfor drikker italienere en ”aperitivo”, inden de skal spise? Hvad betyder ordet egentlig, og hvad består den af? Hvilken pasta går godt med hvilken pastasauce? Hvorfor spiser italienere linser nytårsaften? Hvilken vin passer godt til hvilken ret? Dét og meget mere vil du få svar på.

I prisen er inkluderet gastronomiske smagsoplevelser fra det italienske køkken. Hver undervisningsgang består således både af konversation på italiensk, opskrifter og smagsprøver på f.eks. vin/aperitivo, udvalgte retter, produkter m.m.

OBS: Kurset er et sprogkursus og ikke et madlavningskursus.

Om underviseren:

Sara Emanuela er født og vokset op i Rom med en dansk mor og en italiensk far. Sara har en baggrund i sprog og kommunikation og har altid interesseret sig meget for mad og madkulturer. Hun har haft egen delikatessebutik, som solgte italienske delikatesser og arrangerede vinsmagninger, samt arbejdet med import af italienske fødevarer til Danmark. I sin fritid driver Sara E-madbloggen @simplyforkit_bysara på Instagram, hvor hun laver italiensk mad og formidler sin viden om støvlelandets sprog og madkultur til sine følgere.

Priser:
14 undervisningsgange af 2x50 minutter: 3000 kr. (+ tilmeldingsgebyr 155 kr) Prisen er inklusiv mad og drikke til alle 14 undervisningsgange.

Rabatter*:
”Først til mølle”-rabat: 10 % rabat ved betaling senest d. 26. december. Skriv rabatkode "RABAT" i den elektroniske tilmeldingsformular, hvor der bedes om en "Rabatkode".

Medlemsrabat: 10% rabat for medlemmer af Kulturinstituttet eller Società Dante Alighieri (med gyldigt medlemskort). Skriv rabatkode "MEDLEM" i den elektroniske tilmeldingsformular, hvor der bedes om en "Rabatkode".

* Kursisten er selv ansvarlig for at opnå rabat. Kulturinstituttet har desværre ikke mulighed for efterfølgende at tilbagebetale en eventuel difference.

Tilmelding og betaling:
Tilmelding og betaling skal ske elektronisk.

Bemærk! Tilmeldingen er først gyldig efter betaling. Efter betaling er din tilmelding bindende – kursusgebyret kan udelukkende returneres, hvis det ønskede hold ikke modtager et tilstrækkeligt antal tilmeldinger eller aflyses (ekslusiv tilmeldingsgebyr).

NB: Der er ikke undervisning i vinterferien (uge 7), påskeferien (uge 13), d. 25/4 og d. 1/5

Sidste frist for tilmelding og betaling er d. 12. januar 2024