Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

Full moon & Fingerlights: 13. april

Tidspunkt: søndag den 13. april 2025 kl. 20.00 - søndag den 13. april 2025 kl. 21.30
Tilmelding slutter søndag den 13. april 2025

Full moon & Fingerlights

Det er tid til magi over Bagsværd – fuldmånedans under den åbne himmel!  

Vi danser i Aldershvile Slotspark, lige foran den eventyrlige slotsruin med udsigt til Bagsværd Sø. Med lyskæder, der glimter i græsset, blide fingerlys, der danser i mørket, og musikken, der strømmer direkte ind i dine ører via silent disco-høretelefoner. Her får aftenen sit eget soundtrack – og du bliver en del af det.

Vi danser Groove – verdens nemmeste og mest befriende måde at få kroppen til at leve sit bedste liv. Ingen krav, ingen præstation – bare simple trin, fri bevægelse og en invitation til at mærke musikken, naturen og fællesskabet. Og selvfølgelig månen, der vugger med. 

Silent disco-høretelefonerne skaber din helt egen magiske boble – og ja, det er lige en tand sjovere at slippe hæmningerne, når du selv styrer volumen. Musikken? Alt fra funky rytmer til sjælfulde beats – så der er noget for alle fødder.

Praktisk info:

Pris: 199 kr. for halvanden times dansende magi ✨  

Mødested: Foran Aldershvile Slotsruin (vandsiden). Parkér ved slotsruinens P-plads og følg lyskæderne til vores dansegulv under åben himmel. 

Vejret: Vejret i Danmark er en lunefuld fætter, men vi lader os ikke stoppe. Regn er bare lidt ekstra drama til månen – og vi finder et overdækket sted, hvis himlen virkelig åbner sig. Du får besked på mail eller sms, hvis lokationen ændres.  

Medbring: Tøj, der passer til vejret, og en flaske vand – og måske en ven, der elsker musik og magi.  

Hvis du allerede er med på et af mine GROOVE-hold, kan du få 15% rabat – skriv for rabatkoden, hvis du ikke har den.  

Jeg glæder mig til at dele denne magiske oplevelse med dig. Lad os fylde natten med dans, grin og fællesskab under månen.  

Kærligst,  

Mette 

NB: Billetterne refunderes ikke, men hvis du er forhindret i at deltage, er du velkommen til at give den til en anden.

Billetter

DKK 199,00