Midsommeren er over os. Det er nu, vi samles for at mærke lyset, solens kraft, fællesskabet og det, der blomstrer i og omkring os, før mørket langsomt tager til igen.
Velkommen til en sanselig midsommerfejring med bevægelse, refleksion, natur og nærvær.
En eftermiddag, hvor kroppen får lov til at tale, og hvor der er plads til, at tankerne kan lande.
Workshoppen er for dig, der længes efter at være i noget, der ikke skal præsteres.
For dig, der trænger til ro – men ikke stilstand.
For dig, der søger en ramme, hvor du kan være til stede i din krop uden at skulle forklare eller forsvare noget.
For dig, der har lyst til at mærke dig selv og dine grænser i trygge rammer – med andre, der også har valgt at møde op med åbenhed og respekt.
Du behøver ikke have danset groove før. Alle kan være med. Det handler ikke om at kunne – det handler om at være i det, der er.
Hvad skal der ske:
– Groove: en fri og guidet danseform, en bevægelsesrejse under åben himmel
– Guidet sanse- og naturbad
– Lydmeditation med blid guidning og dybe vibrationer fra tromme eller klang
– Fællesskab og samhørighed
… og det hele sker synkront to steder i Danmark – i et fælles rum mellem øst og vest.
Tid og sted:
Søndag d. 22. juni 2025
Kl. 13.00–16.00
Sjælland: Åsevang shelterplads nær KolleKolle Parker ved P-pladsen v. Frederiksborgvej/Ved Kulhus - herfra er der 600 m at gå
Jylland: Egå Engsø shelterplads
Pris: 375 kr. (hvis du går på hold, er der 15% rabat på dette event)
Tilmelding: Via billetlink
Medbring: vand, notesbog, et tæppe eller en yogamåtte til at sidde og ligge på, tøj til bevægelse, gerne flere lag og regntøj, hvis vejret kalder på det.
Der er begrænsede pladser begge steder.
Om årets workshops
Groove med Mette og Groove med Rikke er gået sammen om en række årstidsbaserede workshops, der afholdes på samme dato i Bagsværd og Århus. Hver workshop foregår i naturen og markerer et skifte i året – og i os.
Datoer for workshops 2025/26:
• 22. juni 2025
• 5. oktober 2025
• 11. januar 2026
• 22. marts 2026
• 21. juni 2026
Tilmelding sker fra gang til gang.
Vi glæder os til et event, hvor der er god tid til fordybelse, bevægelse og fællesskabet. Uanset om du er i øst eller vest, danser vi under samme sol.
Blomstrende midsommersmil fra Mette & Rikke
NB. Billetten kan ikke refunderes, men hvis du er forhindret i at deltage, er du velkommen til at give den til en anden.