Savner du dans i juli måned? Det gør jeg!!! Så kom og vær med, når vi danser sommerdans de næste to tirsdage kl. 17-18.15.
Vi mødes ved Aldershvile Slotsruin (på vandsiden) kl. 17 og bevæger os til lækker musik med silent disco høretelefoner. Der er fokus på gode sommervibes, fællesskab og alt det skønne, der hører sommeren til.
Kom frisk! Om du er splinterny på dansegulvet eller har været med i mange år, har ingen betydning. Vi danser Groove, og det er verdens nemmeste dans. Umuligt at gøre forkert og med nænsom guidning hele vejen.
Medbring en flaske vand. Tøj, du kan bevæge dig i og som gør dig glad. En yogamåtte til afspændingen.
Hvis du er tilmeldt hold, så virker rabatkoden. :-)
Mange hilsner Mette