Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

FORÅRSFORNEMMELSER - Dans dig glad under kirsebærtræerne

Tidspunkt: søndag den 19. april 2026 kl. 16.00
Tilmelding slutter søndag den 19. april 2026 kl. 15.45
Foråret er her og snart er kirsebærtræerne i fuldt flor, og det er noget af det smukkeste, der findes - og den skønneste forårsbebuder.
 
Derfor skal vi selvfølgelig danse i Bibliotekshaven søndag d. 19. april, hvor havens ikoniske kirsebærtræer blomstrer smukt.
 
Vi danser Groove, og det er verdens nemmeste dans. Simple trin, simple instruktioner og masser af livsglæde og fællesskab. 
 
Vi forstyrrer ikke nogen, og vi bliver heller ikke selv forstyrret af søndagstrafikken, for vi danser med silent disco høretelefoner. Høretelefonerne medvirker til, at du lynhurtigt kommer ind i en lille lydboble, og så er det bare lige en tand sjovere at gakke ud, når du selv har kontrol over volumenknappen. Musikken varierer indenfor alle genrer, og alle kan være med.
 
I tilfælde af dårligt vejr... Hvis vejret er meget dårligt (eller kirsebærtræerne slet ikke blomstrer) bliver eventet rykket, men som udgangspunkt danser vi - også hvis det drypper lidt.
 
Vi mødes i Bibliotekets have kl. 16.00. Jeg er der ca. 15 minutter før.
 
Medbring en flaske vand og tøj efter vejret. Det koster 150 kr. at deltage. Prisen inkluderer. leje af høretelefoner.
 
HUSK at du får rabat på billetten, hvis du danser fast på et af mine hold. 
 
Jeg glæder mig til en SMUK oplevelse i samspil med kirsebærerne og en dejlig gruppe af skønne, dansende mennesker.
 
Mange hilsner Mette

Standardbilletter

DKK 150,00