Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

Big Creek Slim (UDSOLGT!)

Tidspunkt: torsdag d. 27. januar 2022 kl. 20:00

(Foto: Beate Grams)

Big Creek Slim
Big Creek Slim fremstår som lidt af et mysterium. Han taler deltablues-sproget så
flydende og autentisk, at hans opvækst ved danske Ikast virker helt forrykt.

Visse musikere er gode til at lade som om, men Big Creek Slims fortolkning af
deltablues er så præcis og personlig, at den er hinsides attitude og teknik.

Han fremfører både klassikerne fra genren og egne sange med en urkraft, der kan
tage pusten fra de fleste. I 2019 og 2020 indspillede han to nye albums,
inspireret af hans egne oplevelser med henholdsvis corona-lockdown og
vanskelighederne ved at vende hjem til Danmark med sin familie, efter at have
været bosat i Brasilien.

Han følte sig som andenrangsborger, alt imens han skulle tilfredsstille både
systemet, boligudlejeren og få det hele til at fungere på hjemmefronten. Det var
svært at holde skindet på næsen, men mismodet resulterede i to de Big Creek
Slim vil turnere solo med de nye albums i efteråret 2021. Sangenes livtag med
vrede, ensomhed og opgivelse passer fortrinligt til den originale deltabluesopsætning: En mand, en guitar og et budskab.

Musikalsk smagsprøve
Deportation Blues

 

Support: Fat Cat Trio
Vi er stolte af at præsentere et helt ungt lokalt band som support for Big Creek Slim. Fat Cat Trio består af tre 17-årige musiktalenter fra Gl. Rye, Marcus Rundell på trommer, Jacob Bylling på bas og Jonas Hald på guitar, og trods deres unge alder har de spillet sammen i adskillige år og optrådt med flere større koncerter. Trioen spiller heftig funk, jazz og rock og skriver selv deres egne numre. 
 
Dørene åbner
Dørene åbner kl. 19.00

Kom i god tid og nyd stemningen, det gode selskab og en god, lokal øl!

Medlemspris:
Som medlem af Gnisten/Musikværket Ry får du 10% rabat på billetten. Du kan købe én billet på dit medlemskort.
Meld dig ind før du køber din billet og brug dine medlemsoplysninger ved billetkøb.
Indmeldelse her.

Om Gnisten
Gnisten er et spille- og kultursted i det gamle varmeværk i Ry, som foreningen Musikværket Ry er i gang med at skabe. Gnisten er hjerteblod - skabt af en stor flok frivillige. 

Adgang for handicappede
Vi knokler med at gøre Gnisten fin, stemningsfuld og helt fantastisk! Vi kan desværre endnu ikke tilbyde handicapvenlige toiletforhold, men vi er på sagen. Der er adgang for dårligt gående og folk i kørestol via indgangen i vores have. Der er gelænder ved trappen for forsiden af huset. 
Sig til hvis du har brug for hjælp til at komme ind. 

Parkering
Vi har få parkeringspladser tæt på Gnisten - så sæt helst din bil på p-pladserne ved indkørslen til Møllevej eller på Mølleskolens parkeringsplads (indgang fra Gudrunsvej). Kom gerne på cykel, til fods eller med toget. 

Corona
Vi overholder mydighedernes anbefalinger og retningslinjer ift. corona.    

 

Del arrangementet på de sociale medier:

Standardbilletter

DKK 195,00

Medlemsbillet

DKK 180,00