Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

Kulturaften 2022: Jazz for generationer på Gnisten

Tidspunkt: fredag d. 23. september 2022 kl. 19:30 - fredag d. 23. september 2022 kl. 21:30

Kulturaften 2022: Jazz for generationer på Gnisten
Gnisten slår dørene op til et festligt jazz-arrangement i forbindelse med Kulturaften 2022. 

Først spiller bandet Strassbourg. Bandet består af unge talentfulde musikere, der spiller moderne jazz i genrerne “smooth jazz” og “jazz funk”.

Dernæst spiller Sunday Mornin’ Jazzband. Dette band består af flere gengangere fra Ry Jazzværk og deres repertoire minder om Ry Jazzværks. ”De elsker jazz”, har spillet i mange forskellige orkestre og har sammenlagt over 200 års jazzerfaring. De har optrådt i jazzklubber og på jazzfestivaler i ind- og udland.

Til sidst jammer de to bands og får det hele til at gå op i en højere enhed.

Program:
Kl. 19.30 Strasbourg
Kl. 20.15 Sunday Mornin’ Jazzband
Kl. 21.00 Strasbourg og Sunday Mornin’ Jazzband fusionerer i et jam, der løfter os op over skyerne, og som helt sikkert vil skabe magiske øjeblikke.

Dørene åbner
Dørene åbner kl. 19.00.

Kom i god tid og nyd stemningen, det gode selskab og en god, lokal øl!

Arrangementet er gratis og en del af Kulturaften 2022 i Skanderborg Kommune
Arrangementet er ganske gratis - men vi lukker folk ind efter først til mølle princippet og lukker dørene, når salen er fuld! Kom i god tid.

Om Gnisten
Gnisten er et spille- og kultursted i det gamle varmeværk i Ry, som foreningen Musikværket Ry har skabt. Gnisten er hjerteblod - skabt af en stor flok frivillige. Find Gnisten på Møllevej 22, 8680 Ry - sigt efter vores høje skorsten! 

Adgang for handicappede
Vi knokler med at gøre Gnisten fin, stemningsfuld og helt fantastisk! Vi kan desværre endnu ikke tilbyde handicapvenlige toiletforhold, men vi er på sagen. Der er adgang for dårligt gående og folk i kørestol via indgangen i vores have. Der er gelænder ved trappen for forsiden af huset. 
Sig til hvis du har brug for hjælp til at komme ind. 

Parkering
Vi har få parkeringspladser tæt på Gnisten og de er reserveret folk med gangbesvær - så sæt din bil på p-pladserne ved indkørslen til Møllevej eller på Mølleskolens parkeringsplads (indgang fra Gudrunsvej). Kom gerne på cykel, til fods eller med toget. 

Corona
Vi overholder mydighedernes anbefalinger og retningslinjer ift. corona.    

 

 

Standardbilletter

DKK 0,00

Medlemsbillet

DKK 0,00