Gjesing kirke
Foredrag med Martin Boje Christensen De fleste kender ikonerne, de meget smukke billeder, som bruges i kirkerne i f.eks. Grækenland, Rumænien, Rusland. I mit oplæg giver jeg et kort rids af historien og fortæller også om den ”billedstorm”, som hærgede i det byzantinske rige i årene 726-841. Dernæst viser jeg en række af de mest kendte ikoner og forklarer deres betydning. Jeg præsenterer nutidige billeder fra ortodokse kirker, og jeg fortæller om den store billedvæg, ikonostasen, som findes i kirkerummet. Der bliver mulighed for at stille spørgsmål til fælles samtale. Foredraget holdes med projektor, PC og lærred. Husk tilmelding og det koster 25kr for kaffe og kage. |