Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

Temadag: Grænsesætning og dialog – psykologisk tryghed i forældresamarbejdet

Tidspunkt: mandag den 2. november 2026 kl. 10.00 - 16.00
Tilmelding slutter mandag den 21. september 2026
Afmelding mulig frem til mandag den 21. september 2026 kl. 14.59

Forældresamarbejdet fylder mere og mere i skolernes hverdag. Både lærere og ledelse oplever, at forældrenes forventninger stiger – både til tilgængelighed, indflydelse og detaljer i undervisningen.

Udviklingen skaber ofte tvivl om, hvor skolen starter, og hvor hjemmet slutter. Når grænserne bliver uklare, udfordrer det både den psykologiske tryghed og arbejdsmiljøet for medarbejdere og ledelse.

På denne temadag sætter vi fokus på, hvordan skolen kan skabe tydelige rammer for dialogen med forældrene – og samtidig fastholde en respektfuld, professionel og tryg samarbejdsrelation. Det handler om at forebygge konflikter, styrke kommunikationen og skabe fælles forståelse for roller, ansvar og forventninger.

Med afsæt i erhvervspsykolog David Graaes erfaringer og bog om forældresamarbejde arbejder vi med de mekanismer, der påvirker samarbejdet i dag: høje forventninger, usikkerhed, misforstået engagement og et stigende pres på både medarbejdere og ledelse.

Temadagen giver jer konkrete værktøjer til at sætte tydelige grænser, skabe psykologisk tryghed og fastholde kerneopgaven – uden at dialogen går tabt.

Som deltagere får I:

  • Indsigt i de psykologiske dynamikker, der præger forældresamarbejdet i dag
  • Viden om, hvordan tydelige rammer og forventningsafstemning styrker arbejdsmiljøet
  • Konkrete værktøjer til grænsesætning, tryg dialog og håndtering af svære situationer
  • Inspiration til, hvordan I som ledelse og tillidsvalgte kan arbejde systematisk med området på skolen
  • Fælles sprog og metoder, som kan bruges i personalegruppen og i skolens samarbejdsfora

Temadagen veksler mellem oplæg, refleksion og øvelser, og der er god tid til at arbejde med skolens egne udfordringer. Det anbefales, at I deltager flere fra samme skole, så I kan omsætte dagens pointer til konkrete indsatser, når I kommer hjem.

Underviser
David Graae er autoriseret erhvervspsykolog og forfatter til bogen om psykologisk tryghed i forældresamarbejdet. Han har gennem 13 år rådgivet skoler og dagtilbud og udviklet praktiske værktøjer til at skabe tydelige rammer og styrke dialogen mellem professionelle og forældre.

Målgrupper
Temadagen er for ledere, tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter eller samarbejdsudvalgsmedlemmer. Ved at deltage sammen, kan I på dagen lægge planer for arbejdet på skolen og sammen arbejde på at fastholde og skabe et godt arbejdsmiljø. 

 Praktisk information:

  • Undervisningen starter kl. 10.00 og slutter kl. 16.00. Der serveres morgenkaffe fra kl. 9.30.
  • Temadagen udbydes to gange – 20. oktober 2026 på Scandic Roskilde, 2. november 2026 på Hornstrup Kursuscenter. 
  • En temadag om arbejdsmiljø arrangeret af skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening

Del arrangementet på de sociale medier:

Deltager

DKK 1.300,00