Som matematiklærer står du ofte med en klasse, hvor eleverne arbejder med det samme faglige område, men befinder sig på vidt forskellige niveauer – og har brug for noget forskelligt fra dig. Det kan gøre det vanskeligt at skabe både overskuelighed, variation og faglig deltagelse for alle.
Stationsundervisning er en effektiv metode, der kan give dig nye muligheder for at strukturere undervisningen, differentiere mere målrettet og skabe bedre deltagelsesmuligheder for alle elever.
På dette todages kursus får du en praksisnær introduktion til stationsundervisning i matematikfaget. Du afprøver konkrete aktiviteter i mindre grupper og ser forskellige måder at organisere stationerne på, så undervisningen bliver mere varieret, differentieret – og giver deltagelsesmuligheder for alle elever.
En del af kurset er afsat til din egen planlægning, så du går hjem med ideer, materialer og læremidler, der er klar til brug i din undervisning.
Hvad får du ud af at deltage?
Hvad får skolen ud af, at du deltager?
Om underviseren
Rikke Teglskov er læreruddannet og har en kandidatgrad i matematikdidaktik. Hun har 15 års undervisningserfaring på alle klassetrin og har udgivet flere læremidler – blandt andet en bog om stationsundervisning.
Målgruppe
Matematiklærere i 0.–10. klasse. Kurset kræver ingen særlige forkundskaber, men det er en fordel, hvis du har lyst til at afprøve nye metoder og planlægge undervisning med udgangspunkt i din egen praksis. Medbring computer og de læremidler, du anvender i din daglige undervisning.
Mulighed for støtte
Det er muligt at søge støtte fra Den Statslige Kompetencefond. Du kan søge støtte til kursusgebyr og kørsel, men skolen skal medfinansiere med f.eks. dækning af arbejdstid. Sådan søger du om støtte
Praktisk information
Betingelser
Medlem af FSL m. overnatning
DKK 4.595,00
Ikke- medlem af FSL m. overnatning
DKK 5.450,00
Medlem af FSL uden overnatning
DKK 3.995,00
Ikke medlem af FSL uden overnatning
DKK 4.850,00