Arbejdspladsvurderingen og den årlige arbejdsmiljødrøftelse er nogle af de vigtigste redskaber til at arbejde systematisk med arbejdsmiljøet.
De kan være konkrete redskaber til at styrke arbejdsmiljøet – både i samarbejdet i arbejdsmiljøorganisationen og i dialogen med kolleger.
På efteruddannelsesdagen sætter vi fokus på, hvordan du som arbejdsmiljørepræsentant kan bruge de to redskaber aktivt og strategisk – tilpasset din skole og hverdag.
Der vil være fokus på praksis-nære metoder og involvering af kolleger.
Vi bygger videre på den viden, du har med dig fra grunduddannelsen, og sætter fokus på:
- Strategisk brug af arbejdspladsvurderingen og den årlige arbejdsmiljødrøftelse
- Hvordan målsætninger og handlingsplaner kan skabe forløb og handlinger, som kan gøre en forskel
- Metoder til at involvere kolleger og samarbejde med ledelsen i forløbet
- Hvordan du kan undgå de typiske faldgruber i arbejdet med kortlægningen af kollegernes arbejdsmiljø.
Dagen vil være præget af en vekselvirkning mellem oplæg, øvelser og gruppedialog. Du får god mulighed for at dele erfaringer og få inspiration fra andre arbejdsmiljørepræsentanter på de frie skoler.
Underviser: Konsulent fra Frie Skolers Lærerforening
Kredsen byder på morgenmad fra kl. 8.30, frokost og kaffe/kage hen på eftermiddagen.