Blandt tidens mantraer om skolen er: ”Eleverne skal have indflydelse på undervisningen, og så skal de for alt i verden trives”. Det mener psykolog og cand.pæd. John Aasted Halse.
I dette foredrag vil han vende tingene lidt på hovedet. John Aasted Halse mener, at vi skal have mindre fokus på mistrivslen og mere fokus på, at dannelse og opdragelse er en af de helt afgørende strenge, skolen kan spille på. Dannelse og opdragelse som giver en robusthed, der gør, at eleverne kan tåle et nej, at der stilles faglige krav, at alt ikke er sjov og underholdning.
Med John Aasted Halses foredrag kan du forvente at blive udfordret på vanetænkning om elevadfærd. Måske bliver du provokeret, men forhåbentlig giver foredraget dig næring til kollegiale pædagogiske diskussioner i den daglige praksis. Og så lover John Aasted Halse, at du også får du nye personlige værktøjer med hjem: ”Værktøjer som gør, at du baseret på et andet børnesyn end det for tiden fremherskende, kan genvinde noget af den… måske tabte autoritet”, siger John Aasted Halse.
Program
Om John Aasted Halse