Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

Foredrag med Stine Buje

Tidspunkt: torsdag den 26. marts 2026 kl. 19.30
Tilmelding slutter torsdag den 26. marts 2026

Visdommen i alderdommen

Kom og oplev forfatteren bag "Gammelklog" i et tankevækkende og rørende foredrag om, hvad vi kan lære af alderdommen.

Når vi søger indsigt og svar på livets store spørgsmål, kan vi finde værdifuld visdom hos de ældre generationer, der har levet før os. Stine Buje har samlet en række af deres erfaringer i sin bog, hvor 15 kendte mænd og kvinder over 70 år deler deres livserfaringer og råd. Disse personer har haft bemærkelsesværdige karrierer inden for felter som tro, kunst, etik, fysiologi og forskning.

 

Om Stine Buje

Som prisvindende forfatter, foredragsholder og podcastvært giver Stine Buje inspiration til at leve livet fuldt og helt

Når samtalen falder på livet og døden, er Stine Buje blevet en af de toneangivende stemmer i Danmark. Som forfatter og foredragsholder er hun med til at vise, hvordan livets afslutning kan håndteres værdigt og smukt, men også hvordan vi alle kan lære af døden og leve vores liv fuldt og helt. Efter flere bøger om emnet, såsom "Gammelklog" og den prisvindende bog "Mærket", og ikke mindst utallige samtaler, er Stine optaget af at give sine indsigter og erfaringer videre.

Et centralt tema i Stines foredrag er de samtaler mange helst undgår. Hun giver publikum værktøjer til at åbne dialogen om livets store spørgsmål på en måde der føles tryg og respektfuld. Gennem konkrete eksempler viser hun hvordan man kan møde svære følelser uden at gå i forsvar og hvordan tydelig kommunikation kan skabe en dybere forbindelse til dem vi holder af.

 

PRAKTISKE INFORMATIONER
- Dato: 26. marts 2026
 
- Tidspunkt: kl. 19.30
 
- Dørene åbner: kl. 18.45,
   Her vil det være muligt at købe lidt lækkert i Folkehusets café inden       foredraget.
 
- Pris: 50 kr. pr. billet

Standardbilletter

DKK 50,00