Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

Fællessang med Katrine Muff

Tidspunkt: torsdag den 30. januar 2025 kl. 19.30
Tilmelding slutter torsdag den 30. januar 2025

KATRINE MUFF

Fællessang for voksne

Når vi synger sammen bliver vi forbundet med hinanden. Det mærker vi, når vi som publikum skråler med på sange vi elsker foran de store scener. Katrine Muff inviterer til fællessang med hele den danske sangsskat i hånden. Vi skal synge sammen og blive klogere på hvorfor sangene rammer os lige i hjertet og bliver siddende der. 

Katrine har som TV- og radiovært stået i front på et hav af programmer med musikformidling som omdrejningspunktet. “Fællessang”, “Sangbogen - med Muff og Hammer”, “DRs Juleshow” og mange flere. Hun har hele fem sange med i Højskolesangbogen. Blandt andet “Fortabt er jeg stadig” som hun har skrevet med Stine Pilgaard. De modtog sammen “Den folkelige sangs pris” i 2021 for deres samarbejde på albummet ‘De korte sætningers land’.

I 2022 udgav hun bogen ”Sangbog til børn og deres voksne”, ledsaget af albummet ‘Sange til børn og deres voksne’. I oktober 2023 udkom opfølgeren ‘Flere sange til børn og deres voksne’, og i december kunne Muff opleves i diverse kirker til julekoncerter og fællessang, i selskab med Johannes Langkilde.

Katrines opløftende energi smitter og alle kan være med! Det handler nemlig ikke om, hvordan det lyder, men om, hvordan det føles. 

Praktiske informationer

Dato: 30. januar 2025

Tidspunkt: Arrangementet starter kl. 19.30. Dørene åbner kl. 19, hvor det vil være muligt at købe noget at drikke eller spise i Folkehusets café.

Pris: 150 kr. pr. person

Del arrangementet på de sociale medier:

Standardbilletter

DKK 150,00