Fredag den 4. maj 2025 er det 80 år siden, at Frihedsbudskabet lød på BBC, og Danmark atter blev frit efter fem års besættelse.
4. maj er lysets dag i Danmarkshistorien.
Dette markeres med en mindehøjtidelighed i Frøslevlejren for de danske modstandsmænd og -kvinder, der under besættelsen kæmpede mod besættelsesmagten. I løbet af de sidste otte måneder af krigen var over 12.000 medlemmer af modstandsbevægelsen fra hele landet fanger i Frøslevlejren. En stor del af disse fanger blev sendt videre til de berygtede KZ-lejre i Europa.
I dag er Frøslevlejren en National Mindepark og et sted, der hvert år mindes både dem, der gav deres liv for vores demokrati og frihed, og dem, der kæmpede side om side med dem for at bevare vores kongeriges vigtigste værdier – medmenneskelighed og fællesskab.
Frøslevlejren danner helt enestående rammer omkring mindehøjtideligheden til ære for de almindelige danskere, der satte sig imod besættelsens mørke skygge, både dem, der gik bort under tortur og terror KZ-lejrene, og dem, der trodsede frygten og fortsatte kampen helt indtil de sidste timer inden kl. 20.34 4. maj 1945.
Det gøres med en live koncert De Hvide Busser af Benjamin Koppel med band, kransenedlæggelse og taler foran hovedvagttårnet i Frøslevlejren.
Programmet for dagen er under udvikling, men selve arrangementet starter kl. 18.30 med koncert af Benjamin Koppel og slutter kl. 21.00, hvorefter der er aftenkaffe og fællessang. Fra kl. 17.00 vil du også kunne købe og spise aftensmad i Frøslevlejren.
Tilmelding til arrangementet samt evt. tilkøb af mad og aftenkaffe er nødvendigt.
Skulle der være spørgsmål til selve programmet, kontakt D.s.i. Frøslevlejren direkte på mail: pknu@aabenraa.dk
Spørgsmål vedrørende tilkøb af aftensmad og aftenkaffe rettes til Frøslev Efterskole på mail: post@fle-skole.dk.
Tilmelding 4. maj arrangement | DKK 0,00 |
Tilkøb aftensmad | DKK 100,00 |
Tilkøb kaffebord | DKK 60,00 |