Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

Sommerlejr Familie FDF 2020

Tidspunkt: søndag den 28. juni 2020 kl. 17.00 - fredag den 3. juli 2020 kl. 14.00
Afmelding mulig frem til mandag den 8. juni 2020

Møgelø

3 deltager(e)

Så er det nu du har muligheden for at tilmelde dig sommerens fedeste lejrtur. Det er selvfølgelig sommerlejren på Møgelø. Vi skal i år på eventyr med ”Vilde Rolf” og hjælpe ham med at komme igennem forskellige computerspil i vores egen virtuelle FDF-verden. Vi skal hjælpe Rolf og hans venner med at opklare et mysterium. Du får brug for både smadre talent, bygge evner og akrobatisk kunnen, når vi skal klare os igennem de forskellige prøvelser. Du får til gengæld ikke brug for computerstik og gamerstol, for det hele foregår på ægte FDF-manér. Det bliver vildt sjovt og mega spændende.
Det er næsten ikke til at vente. Lad nedtællingen begynde

Fakta om lejren:

  • Hvornår?: Lejren er fra søndag d. 28. juni kl. 17.00 til fredag d. 3. juli kl. 14.00. Vi sejler fra ”havnen” på fastlandssiden. Vi skal sejle af flere omgange, så vær tålmodig. Når lejren slutter, sejles forældre over til Møgelø, hvor vi hygger os med jeres medbragte eftermiddagskaffe og lidt underholdning. Fra kl. 15.30 sejles alle over til fastlandet, men vi er selvfølgelig nødt til at gøre det lidt ad gangen, så der kan være ventetid.
  • Hvor?: Lejrens adresse er: Juulsborg, Møgeløvej 33, 8600 Silkeborg.
  • Hvem?: Alle børn og ledere i FDF Silkeborg 2. Derudover tanter og onkler (aka forældre og andre der vil give en hånd), som hjælper til med praktiske ting.
  • Hvorfor?: Fordi det bare er årets allerbedste FDF-oplevelse, som du kan dele med dine venner.
  • Tilmelding?: Foregår via flextilmelding, som sendes ud på mail. Hvis du oplever problemer med dette, så kontakt din leder eller Rikke Holmegaard på tlf. 25 34 25 05. Det er vigtigt at vi har den rigtige mailadresse registreret i vores medlemssystem, så husk at give besked, hvis den ændrer sig.

 

  • Hvem sover hvor?: Alle puslinge og tumlinge sover indendørs i køjesenge på Juulsborg. Pilte sover udendørs i telte lige nedenfor lejren. Væbnere, seniorvæbnere og seniorer sover i telte på sportspladsen ovenfor lejren.
    FamilieFDF sover enten indendørs eller i telte tæt ved lejren.
  • Kan forældre hjælpe?: Ja, der er flere muligheder for at hjælpe. Det vil fremgå af tilmeldingen, hvad man kan melde sig til. Vi kan fx altid bruge hjælp i køkkenet til madlavning, eller til kagebagning og rengøring. Så tøv endelig ikke med at melde jer. Det kræver ikke særlige kundskaber at hjælpe til, og det er med til at gøre lejren god for alle, at der er forældre, som vil hjælpe.
  • Pris?: Lejren koster 800 kr. Det betales via flextilmelding. Kredsen modtager sommerlejrtilskud fra Silkeborg Kommune via BUS.
  • Hvad med slik?: Der er selvfølgelig åbent i Tutten hver dag, hvor man kan købe for 5 kr. slik. Dette er med i prisen, så du skal ikke have penge med. Vi beder om, at der ikke medbringes slik.
  • Mobiltelefoner?: Det er ikke tilladt for numlinge, puslinge og tumlinge at medbringe mobiltelefoner. Pilte, væbnere, seniorvæbnere og seniorer må tage telefoner med, men vi har regler for, hvornår man kan bruge dem

 

  • Spørgsmål?: Henvend dig til din leder eller til lejrchef Alice Pasgaard på tlf: 20 89 10 49 eller alice@heldigvis.dk
  • Særlige forhold?: Er der nogen som nemt tisser i sengen, så giv os lige et praj, så vi ved hvem der skal op at tisse, inden vi voksne går i seng, og hvem der evt. sover med ble og skal have hjælp. Husk også at informere os, hvis dit barn har allergi, overfølsomhed eller hvis der er andre hensyn vi skal være opmærksomme på.
  • Medicin?: Martin Boysen er medicinansvarlig leder på turen. Det er ham, du skal aflevere evt. medicin til inden afgang søndag. Det er vigtigt at der er beskrevet hvad der skal gives, hvornår det skal gives, og hvad vi ellers skal være opmærksomme på.

Del arrangementet på de sociale medier:

Antal dage

DKK 75,00