Kære alle forældre og FDF´er
Så er tiden inde til at vi skal have lagt en plan for indsamling af loppesager. Disse bruger vi til salg ved vores store årlige loppemarked i uge 42. Det er en fælles indsats.
Vores loppemarked er til for at vi kan lave en støtte, der giver alle vores børn en masse gode oplevelser med FDF.
Alle skal hjælpe til, og der vil blive ca. 1-2 weekender om året hvor der skal køres lopper. Der køres lopper i ulige uger, samt søndag formiddag hver 7. og 8. weekend. Hvor vi tømmer genbrugsrummet på lossepladsen.
Denne opgave skal ses som en investering til jeres børn, så vi kan give dem oplevelserne.
Hvis ikke i selv melder ind på hvilke weekender I kunne ønske jer, vil vi finde weekender I skal køre. Det er jeres eget ansvar at få weekenderne byttet hvis ikke de passer ind.
Til de af jer, der ikke har kørt før.
I skal forvente at bruge ca. 2-3 timer pr. gang. Har I ikke prøvet at køre lopper før, vil I blive sat sammen med en familie som har prøvet det.
Der er trailer til rådighed i Knuden til at afhente lopper.
I skal have tilkendegivet jeres valg senest d. 16.09.2021