FDF vil gerne sikre en tryg oplevelse for alle deltagere på Landsforbundets kurser og arrangementer i en omskiftelig tid. Derfor forløber planlægningen og afholdelsen i tæt kontakt mellem Landsforbund, kursusledere og instruktører i henhold til myndighedernes til enhver tid gældende retningslinjer og udmeldinger. Deltagere modtager direkte besked om potentielle ændringer, der har betydning for kursets eller arrangementets form.
Spørgsmål af principiel karakter omkring afholdelsen af kurser og arrangementer kan rettes til FDF@FDF.dk.
Landslejrkursus - tag med på en eventyrlig opdagelsesrejse!
Du har nu muligheden for at få en skøn forsmag på FDF Landslejr 2021 – sammen med dine medledere fra kredsen og andre FDFere fra hele landet. Tag med på Landslejrkursus på Sletten og oplev de første gnister af FDF Landslejr 2021.
Lad os mødes på Sletten - alle os ledere, der er medskabere og medfortællere af vores allesammens landslejr. Tag på en weekend og en eventyrlig opdagelsesrejse ind landslejrens univers. Tag med på Landslejrkursus!
Weekenden vil være propfyldt med helt særligt program til dig, som er leder i FDF og gerne vil med på Landslejr. Du vil blive præsenteret for information og vigtig viden omkring Landslejr, spændende muligheder for uddannelse, og du vil møde ledere fra de kredse, som du skal bo sammen med, på Landslejren.
Du vil på kurset møde landslejrens tema ‘mod’ - og det vil boble frem på forskellig vis i weekendens program. Som barn, ung og voksen kræver det mod at udforske, udfordre og udfolde sit ståsted. Vi mennesker er modige. Det er vi på vidt forskellige måder. Og i FDF er vi modige sammen, når vi bevæger os ind i leg, samtale og relationer. Når børn, unge og voksne i FDF sammen finder modet til at være nysgerrige på livet - så er vi på vej mod et ståsted.
Vi skaber landslejr sammen
Når du tager hjem fra Landslejrkursus er du fremover medfortæller og medskaber af FDF Landslejr 2021. Du kan, på allerbedste vis, være med til at bringe temaet og fortællingerne med hjem til alle i din kreds.
Programmet vil være aktivt, og du vil få et godt overblik over din kreds’ muligheder på landslejr: aktiviteter og program på lejren, at bo sammen med internationale deltagere, og mange andre elementer af FDF på jeres landslejr. Der vil være masser af fællessang, lejrbålsunderholdning, skøn musik og skæve indslag fra Lederrevyen. Oven i hatten bliver der god tid til hyggelige timer med nye og gamle FDF-venner.
Søndag er der en række uddannelsesgrupper, der sætter forskellige elementer af landslejren i spil. Du vælger gruppe ved tilmelding til weekenden.
Landslejrkursets formål
Landslejrkurset vil ruste dig til at bringe Landslejren, Landslejrens principper og temaramme med hjem til børn og voksne i kredsen. Der vil være stor overførselsværdi til det daglige kredsarbejde og jeres fremtidige overvejelser i lederflokken.
Landslejrkursets formål er:
Uddannelsesgrupper søndag på Landslejrkursus
Søndag på Landslejrkurset skal du deltage i 1 ud af 6 spændende uddannelsesgrupper. Uddannelsesgrupperne sætter forskellige dele af landslejren i spil.
OBS du skal i tilmeldingen vælge 3 prioriterede ønsker.
Du kan læse mere om grupperne her.
Kørsel til kursus:
Vi opfordrer kraftigt til, at man ankommer i egen bil eventuelt sammen med et par enkelte leder fra samme kreds.
Se indbydelsen her