På mødet vil DUFs tipsadministration give en kort gennemgang af tilskudsreglerne som gælder for ansøgninger, der indleveres ved ansøgningsfristen den 2. juni 2025. Særlige udfordringer i forbindelse med de seneste års sagsbehandling vil også blive berørt. Der vil der på dette års vejledningsmøde være god tid til at drøfte spørgsmål og problematikker og til at erfaringsudveksle med de andre organisationer.
For at kunne planlægge et så relevant vejledningsmøde som muligt, vil DUF rigtig gerne have input fra jer. Vi håber derfor I har lyst til at dele med os, hvis I har ideer til vejledningsmødets indhold eller spørgsmål/problematikker, I gerne vil have drøftet. Når I tilmelder jer, er der et felt, hvor dette kan noteres.
Der vil blive serveret kaffe/te/vand og snacks til mødet.
Du får
Målgruppe
Sekretariatschefer, administrationschefer, kasserere eller andre med ansvar for organisationens driftstilskudsansøgning til DUF.
OBS: Det er gratis at deltage i vejledningsmødet.