Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

DJ Lederuddannelse - Naturforvaltningsmodul

Tidspunkt: fredag d. 27. oktober 2023 kl. 15:00 - søndag d. 29. oktober 2023 kl. 13:00
Afmelding mulig frem til søndag d. 8. oktober 2023
22 deltager(e)

Målgruppe: Medlemmer, der ser sig selv som potentiel frivillig leder i Danmarks Jægerforbund samt hovedbestyrelsesmedlemmer, hovedbestyrelses suppleanter, kredsformænd, kredsbestyrelsesmedlemmer, Jægerrådsformænd, Jægerrådsbestyrelsesmedlemmer, jagtforeningsformænd, udvalgsformænd og koordinatorer. Grundmodulet på DJ-Lederuddannelsen skal være gennemført.

Så er du klar til at yde en frivillige indsats for jagten? Ser du værdi i at motivere andre frivillige til at yde en indsats? Vil du gerne medvirke til at sætte dagsordenen i DJ? Vil du gerne uddanne dig inden for organisationsarbejde og ledelse af frivillige? Ja, så har vi et godt tilbud til dig. DJ styrker nemlig uddannelsen af de mange frivillige ledere og andre frivillige, der også medvirker til, at DJ er en velfungerende og stærk organisation. Der åbnes op for alle medlemmer med interesse for organisationsarbejdet og ledelse af frivillige kan deltage.

Formål: Formålet er at deltagerne opnår kendskab til relevant jagtlovgivning, jagt- og vildtforvaltningsprincipper, vildt forstået i samfundsmæssig sammenhæng og jagtens værdi og værdikæde.

Formålet er også at opnå forståelse for jagten som bæredygtighedsbegreb, og opnå forståelse for vildtforvaltningsrådets arbejde samt beslutningsprocesser

Det er endvidere formålet at deltagerne skal anvende relevant teori i ledelsen af frivillige, og kunne argumentere samt varetage jagtens og jægernes sag med afsæt i viden om fakta.  

Form: Internatkursus, hvor overnatning og forplejning er gratis for deltageren. Undervisningen gennemføres som case-orienteret undervisning, hvor erfaringsudveksling er gennemgående for de praktiske øvelser. Det vil sige, at deltagerne præsenteres for værktøjer og teori, som via cases trænes og afprøves i praksis ud fra egne og andres erfaringer. Deltagerne vil derved få mulighed for at anvende den tillærte teori og omsætte den til handling med afsæt i erfaringer.

Forberedelse: Inden kurset skal pensum tilsvarende dele af pensum til jagttegn være kendt stof. Det drejer sig om: De jagtetiske regler, Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning ”jagtloven”, Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse (i uddrag) ”Naturbeskyttelsesloven”, Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle mv. ”jagttidsbekendtgørelsen”, Bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber, og Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt (i uddrag) ”Artsfredningsbekendtgørelsen”.  Hertil kendskab til det overordnede mål med Planlov og Skovlov. Samt Jægerforbundets natursyn.

Alle deltagere får udleveret Lovsamling til jagttegn.

Sted: Jagtens Hus

Pris: Kurset er gratis - vær dog opmærksom på på afmeldingsregler efter sidste tilmedingsfrist. Se afmeldingsregler her.

Kursusleder: Niels Søndergaard, Jagtfaglig Chef / Afdelingschef Rådgivning og Uddannelse

Proceskonsulenter/undervisere: Niels Søndergaard, Jagtfaglig Chef / Afdelingschef Rådgivning og Uddannelse og Zacharias Jacobsen, Vildt- og naturkonsulent

Kursusdeltagelse - medlem

DKK 0,00