Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

AFLYST Efterudd. Jagthundeins. del 2, Frederiks

Tidspunkt: lørdag d. 13. august 2022 kl. 08:30 - lørdag d. 13. august 2022 kl. 16:00
Afmelding mulig frem til søndag d. 31. juli 2022
4 deltager(e)

Efteruddannelse Jagthundeinstruktør del 2 - praktisk del

Sted: Frederiks Jagtforening, Havredal Praktiske Uddannelser, Ulvedalsvej 30-34, 7470 Karup (spisesalen)

Målgruppe: Eksisterende jagthundeinstruktører med tilknytning til Danmarks Jægerforbund. Gerne med ældre uddannelse. Det anbefales, at man har gennemført efteruddannelsens del 1.

Formål: Efteruddannelsen skal danne grundlag for, at nyuddannede og erfarne instruktører i fællesskab kan tilrettelægge et teoretisk og praktisk uddannelsesforløb for hunde og hundeførere i lokalforeningen.

Med dette kursus sætter Danmarks Jægerforbund den etiske standard for fremtidens jagthundeuddannelse.

Kurset udgør den praktiske del i Danmarks Jægerforbunds efteruddannelse af jagthundeinstruktører. Efteruddannelsen Jagthundeinstruktør består fremover af følgende:

  1. Efteruddannelse Jagthundeinstruktør del 1 – teoretisk del, 1 dag.
  2. Efteruddannelse Jagthundeinstruktør del 2 – praktisk del, 1 dag (dette kursus).

Forløbet er tiltænkt i ovenstående rækkefølge. Der er ikke en afsluttende skriftlig prøve på Efteruddannelserne, men en løbende evaluering vil danne grundlag for en samlet faglig og pædagogisk bedømmelse. Kompetencen tilskrives din person på Medlemsnettet.

Sigtet med Efteruddannelserne er at introducere nye og mere målrettede metoder til uddannelse af jagthunde, således træningen bliver målrettet og effektiv, og så der arbejdes med hundens læringsevner og ikke mod. Alle jagthunderacer kan uddannes efter Efteruddannelsens metoder, som kan tilpasses til racernes individuelle specialer. Bemærk, at kursister på dette kursus skal medbringe egen hund.  

Indhold: På kurset gennemgås følgende: 

  • Uddannelsesplanlægning
  • Hund/førerforhold
  • Grundfærdigheder
  • Baglænskædning
  • Terrænanalyse

Målgruppe: Eksisterende jagthundeinstruktører med tilknytning til Danmarks Jægerforbund. Det anbefales, at man har gennemført efteruddannelsens del 1.

Pris:  VÆR OPMÆRKSOM PÅ           

Prisen i billetsystemet er sat til 0 kr. Prisen afhænger af antallet af kursister, dog max. 420 kr. pr. kursist. Frederiks Jagtforening opkræver gebyr direkte hos kursisten eller kursistens jagtforening.

Antal: Max 16, min 12 deltagere.

Undervisningsmateriale:
Undervisningsmaterialet til kurset sendes pr. mail sammen med kursusinfo efter tilmeldingsdeadline.

Undervisere: Morten Brok, forbundsinstruktører DJ

Kursusleder: Ove Dam Hedegaard, Jagthundekonsulent

Medlem

DKK 0,00