Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Min browser er ikke understøttet?

Vi tilføjer løbende nye funktioner til systemet og tager nye teknologier i brug for at give dig som køber og som arrangør den bedste oplevelse. Det betyder desværre også, at vi ikke kan understøtte ældre browsere.

For at vi kan garantere, at systemet virker som forventet, skal du derfor opdatere din browser.

Du kan hente Chrome eller Firefox her:

Hent Firefox Hent Chrome

Edge: er installeret som standard i Windows 10. Kan du ikke bruge Windows 10 og Edge, så brug Chrome eller Firefox.

Safari: er installeret på Mac som standard. Opdater Mac OS for at få den nyeste version af Safari. Kan du ikke opdatere til nyeste version af MacOS, så brug Chrome eller Firefox.

Riffelinstruktør - Ballistik i praksis - Ulfborg

Tidspunkt: mandag den 12. oktober 2026 kl. 09.00 - 15.00
Tilmelding slutter søndag den 20. september 2026 kl. 23.50
Afmelding mulig frem til søndag den 20. september 2026

NB: Vær opmærksom på, at der vil være online teoriundervisning mandag den 5. oktober 2026, kl. 19-22 via Microsoft Teams og deltagelse i teoriundervisningen er en forudsætning for deltagelse på det praktiske kursus mandag den 12. oktober 2026, kl. 9-15 i Ulfborg Skyttecenter, Torstedvej 1, 6990 Ulfborg

Formål: Formålet med kurset er at tilbyde riffelinstruktører en større viden, færdigheder og kompetencer indenfor jagtrelevant ballistik i praksis for at højne dennes kompetence til at rette og vejlede riffelskytten til træf på længere hold. Nødvendigheden for denne indsigt er jagtetisk aktuel, da jægere i stigende grad tager på jagtrejser, hvor der skydes på længere afstande, over kløfter og med vinklet skud under forskellige terrænmæssige forhold, i forskellige skydestillinger og til tider under et tidspres for at opnå et dræbende første skud. Der sættes derfor store krav til skyttens præcision og træfsikkerhed, viden om egen riffel, sigtemidler og elektroniske hjælpemidler, færdigheder til at aflæse vinden samt at afgive et træfsikkert første skud og hurtigt korrigere for et opfølgende skud.  Derforuden kompetencen til jagtetisk at vurdere egne begrænsninger i en skudsituation på længere hold under svære vejr- og terrænmæssige forhold.

Indhold: På kurset gennemgås der først teori samt ballistik omkring langdistance skydning, herunder ballistiske apps samt hvad der skal til for at opnå det lange skud (dette foregår online den 5. oktober).

På den praktiske del skydes der med eget våben på traditionel langdistancebane på 400+ meter, hvor den enkelte instruktør får en større indsigt i både egne-, våbnets- og ammunitionens muligheder og begrænsninger. Afslutningsvis skydes der med eget våben på en terrænbane fra forskellige jagtrelevante skydestillinger til mål i forskellige størrelser med fokus på den vitale træf zone på vildtarter på ud til 400+ meter.

Målgruppe: Riffelinstruktører, der er godkendt af miljøstyrelsen (jf. VBK § 21, stk. 3), som ønsker at få større viden om ballistik i praksis med henblik på selv at videreformidle til riffeljægere, som skal på jagt i områder og på afstande, som er mere udfordrende end det, man normalt kan forvente ved jagt i Danmark.

Krav: Kursisten skal være uddannet riffelinstruktør (jf. VBK § 21, stk. 3), og skal medbringe en jagtriffel og træningsammunition (min. 100 stk. gerne flere) i en kaliber, der som minimum lever op til kravene om jagt på kronvildt for så vidt angår kuglevægt og anslagsenergi. Riflen skal være indskudt på 100 meter, forsynet med en sigtekikkert med forstørrelse. Der vil være en "hjemmeopgave" på skydebanen inden kurset.

Jagtrelevante hjælpemidler som f.eks. skydestok, skydestol og støtteben kan med fordel medbringes. Da vi opholder os på udendørs skydebane bør påklædningen være derefter.

Gode råd inden kursus: Kend din optik, studér og læs op på, hvad du har på din riffel. Klikker din kikkert i MIL eller MOA. Der vil på kurset blive arbejdet med ballistiske applikationer. Disse vil være Strelok Pro og Applied Ballistics.

Pris: Kr. 1.650,- for medlemmer og kr. 2.650,- for ikke-medlemmer. Prisen er inkl. 1 times frokost. 

Bemærk! Kursist-, prøve-, aktivitets- og støttemedlemmer kan IKKE deltage til medlemspris og kompetencen registreres ikke i Medlemssystemet. 

Kursusleder: Jonas Harboe Jensen

Underviser: Sandro Zecevic og Thomas Andersen

Del arrangementet på de sociale medier:

Medlem

DKK 1.650,00

Ikke-medlem

DKK 2.650,00