Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

FM Kombineret Jægerskydning 2022

Tidspunkt: lørdag d. 4. juni 2022 - søndag d. 5. juni 2022
Afmelding mulig frem til mandag d. 16. maj 2022
40 deltager(e)

Kombineret Jægerskydning 2022 – jægertriatlon

Forbundsmesterskab og kvalifikationsskydning i kombineret jægerskydning.

Lørdag den 4. juni og søndag den 5. juni afholdes der træning til og afholdelse af Danmarks Jægerforbunds forbundsmesterskab i kombineret jægerskydning.

Der skydes i følgende discipliner:

  • Nordisk trap
  • Løbende elg – svensk elg med 10-delt ringskive
  • Skydning til stående buk, 100 meter
  • Jægersporting (her skydes 3 enkelte + 1 double)
  • Bueskydning (frivilligt)

Lørdag den 4. juni 2022 vil der være mulighed for at tilmelde sig til træning i de fire traditionelle discipliner.

Søndag den 5. juni 2022 skydes der én serie i hver disciplin pr. deltager – bueskydning vil være frivilligt.

Resultatet af søndagens skydning afgør forbundsmesterskabet og udtagelsen til det nordiske mesterskab, der foreløbigt forventes, afholdt den 5. – 7. august 2021 på Mäntsälä skydesportscenter 60 km nord for Helsingfors, Finland.

Hvis det kun er muligt for en skytte at deltage om lørdagen, kan skytten få lov at gennemfører den gældende skydning denne dag. Dog skal det meldes til mesterskabskontoret inden runden påbegyndes.

  • ­Træning og forbundsmesterskab afholdes i år på Herning Jagtcenter, Bredvigvej 8, 7400 Herning.

 Arrangementet er åbent for alle medlemmer af Danmarks Jægerforbund. Der skal til arrangementet kunne forevises gyldig våbentilladelse og gyldigt jagttegn.

 Skydningen er som nævnt åben for alle medlemmer af Danmarks Jægerforbund, og riffeludvalget håber, at du og dine jagtkammerater kommer, og afprøver denne spændende kombi­nations­skydning.

Der afholdes fælles spise-arrangement lørdag aften, alt efter hvad der nu er muligt i forhold til forsamlingsforbud m.m. Kuvertprisen er kr. 125,- og man bestiller og betaler ved tilmeldingen. 

Tilmelding og betaling

Tilmelding og betaling sker online på Danmarks Jægerforbunds hjemmeside. Tilmeldingsfristen er 16. maj 2022.

Deltagergebyret er på kr. 500,00, hvis man vil skyde både lørdag og søndag (12 serier).

Da vi kun har haft nogle få juniorskytter de sidste år, og pengene er små for denne aldersgruppe, har vi besluttet at sænke prisen for juniorskytter til forbundsmesterskabet med 50%. Dette sker i håb om at tiltrække flere junior til skydningen.

Katalog vil blive tilsendt på mail ca. den 1. juni 2022. Herefter vil det også kunne findes på www.jaegerforbundet.dk

Deltagelse - Lørdag

DKK 300,00

Deltagelse - Søndag

DKK 200,00

Fælles grillarrangement lørdag aften

DKK 125,00