Prøveleder: Lars Erlandsen Brun. Træffes på mail: lars@tidselkroggaard.dk eller telefon: 6019 8550
Information:
Der vil kunne bestilles forplejning. Oplysninger om forplejning følger efter tilmelding. Efter afslutningen af duelighedsprøven vil der (hvis interessen er stor nok) blive afholdt et blæsertræf, hvor der vil være mulighed for optræden med et kort koncertprogram. Endelig tidsplan og program for et eventuelt blæsertræf udsendes til de tilmeldte senest den 22. februar 2026.I tilfælde af et lavt antal deltagere til duelighedsprøven kan denne blive aflyst.
Duelighedsprøverne er åbne for alle medlemmer af Danmarks Jægerforbund, hvis medlemskab giver mulighed for at deltage i kreds- og forbundsaktiviteter.
Man skal deltage i den prøve, som afholdes i den kreds, hvori man er bosiddende. Er man forhindret i at deltage, kan man tage prøven i en anden kreds efter aftale med prøvelederen i den pågældende kreds.
Kvalifikation til mesterskabet for solo er ikke længere nødvendigt, da alle der har lyst kan stille op i b-rækken.
Det er muligt at deltage i flere kategorier til samme prøve, så man kan både stille op i bronze og guld på samme dag. Samtidig er det også muligt at deltage i flere grupper. Det er de enkelte grupper som selv afklare om det er i orden at medlemmer deltager i en anden gruppe. Grupper skal være på mindst fire personer. Dog kan man i bronze stille op med min. 2 personer.
Den musikalske leder kan ikke længere fritages for medlemskab. Musikalske ledere og blæsere uden jagttegn kan tegne et aktivitetsmedlemskab gennem lokal jagtforening til 200,- kr. + lokal medlemspris eller indmelde sig som direkte medlem.
Udenlandske deltagere kan deltage, under den forudsætning at de er medlemmer at deres nationale forbund. De udenlandske deltagere skal kontakte sekretariatet for at få udleveret et fiktivt medlemsnummer, som skal bruges ved tilmelding. Mailen skal indeholde dokumentation på medlemskab af nationalt forbund. Kontakt Betina på mail: bko@jaegerne.dk
Udenlandske deltagere kan deltage på lige vilkår som alle andre, men kan dog ikke blive kredsmester.
Regler kan ses på www.blæsjagthorn.dk. Læs dem grundigt!
Mærker og diplomer
Deltagere, som opnår mindst 480 point ved duelighedsprøven, tildeles et diplom. Ved opnåelse af mindst 840 point kan man købe et guld-, sølv- eller bronzemærke afhængig af, hvilken klasse man stiller op i. Ønsker man mærke, så skal det bestilles ved tilmeldingen. Der vil være en rubrik til at angive, at man ønsker mærket. Mærket kan købes på prøvedagen.
Endvidere kan man ved duelighedsprøven købe 5-, 10-, 15-, 20- og 25-års mærke for 75 kr. pr. stk., hvis man kan fremvise 5, 10, 15, 20 eller 25 erhvervede diplomer fra tidligere års prøver.
Gruppe (over 12 deltagere)
DKK 1.800,00
Solo Fürst Pless deltager
DKK 150,00
Solo Parforce deltager
DKK 150,00
Gruppedeltager
DKK 150,00