Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Min browser er ikke understøttet?

Vi tilføjer løbende nye funktioner til systemet og tager nye teknologier i brug for at give dig som køber og som arrangør den bedste oplevelse. Det betyder desværre også, at vi ikke kan understøtte ældre browsere.

For at vi kan garantere, at systemet virker som forventet, skal du derfor opdatere din browser.

Du kan hente Chrome eller Firefox her:

Hent Firefox Hent Chrome

Edge: er installeret som standard i Windows 10. Kan du ikke bruge Windows 10 og Edge, så brug Chrome eller Firefox.

Safari: er installeret på Mac som standard. Opdater Mac OS for at få den nyeste version af Safari. Kan du ikke opdatere til nyeste version af MacOS, så brug Chrome eller Firefox.

FM i Jagtbue 2024 og Årsmøde

Tidspunkt: lørdag den 24. august 2024 - søndag den 25. august 2024
Afmelding mulig frem til fredag den 9. august 2024

FM i Jagtbue afholdes lørdag d. 24. august kl. 08:00 - 16:30 og Årsmøde for buejægere kl. 17.00-18.00.
På årsmødet er formanden for bueaktivitetsudvalget på valg. Du kan læse mere om årsmødet og valget på hjemmesiden.

Det koster 150,- kr. at deltage til forbundsmesterskabet, tilmeldingen til årsmødet er gratis.

Søndag den 25. august kl. 08:30-13:00 afholdes Sponsorskydningen og præmierne er sponsoreret af Mjoelner Hunting. Der skydes i to rækker Compound og Traditionel hvor 1. 2. & 3. plads premieres. Hovedpræmiden uddeles ved lodtrækning mellem alle skytter. Det koster 200,- kr. at deltage i sponsorskydningen.

Ønsker du at købe forplejning, så er det en god ide, at forudbestille i tilmeldingen. Maden afregnes direkte med Café Vognporten på Børglum Kloster på dagen.

Vi har fået følgende vejledende priser på forplejning fra Café Vognporten 

Morgenmad: Pris 120,- kr.
Hjemmebagte boller, rugbrød, smør, ost, syltetøj og rullepølse samt kaffe og the.

Frokost: Pris 70,- kr.
Sandwich i grovbolle.

Eftermiddagskaffe: Pris 65,- kr.
Kaffe, the og kage.

Aftensmad: Pris 185,- kr.
Laksemousse med grønt og rugbrødschips, Langtidsstegt svinebryst i øl og æble med bagte kartoffelbåde, Brød og smør - Citronfromage med flødeskum:

Drikkevare kan også købes i Cafe Vognporten til følgende priser:

Sodavand: 30,- kr.
Øl: 45,- kr.
Vin pr glas: 65,- kr.

Egen forplejning:
Ønsker du at stå for din egen forplejning, er dette også muligt, så længe du ikke indtager egne mad og drikkevare i Café Vognporten lokaler eller udendørs udskænkningsareal.

Overnatning:
Der er muligt for at overnatte i egen campingvogn eller telt. Overnatningen koster 300,- kr. pr telt/vogn og skal bestilles ved tilmeldingen. Der opstilles en toiletvogn i forbindelse med området hvor der kan camperes. Der er ikke el til rådighed.

Skydetiderne bliver offentliggjort på Danmarks Jægerforbunds hjemmeside. 

Efter mesterskabet bliver resultatlisten offentliggjort på Danmarks Jægerforbunds hjemmeside