Romerriget var på mange områder et bondesamfund. Omkring 90 % af befolkningen levede og arbejdede mere eller mindre frivilligt hele deres liv på landet. Landbruget var ifølge den fremherskende ideologi det eneste virkeligt respektable erhverv, men de fleste af dem, som dyrkede jorden, ejede den ikke selv. De var slaver og forpagtere, mens den politiske elite, der boede i Rom, fik den væsentligste del af deres faste indtægter fra gårde, som de ejede rundt om i Italien og senere også i provinserne.

                      Vores viden om romersk landbrug stammer fra de tre bevarede landbrugsforfattere, Cato den ældre, Varro og Columella, samt ikke mindst en række udgravninger af gårde og villaer, ikke kun omkring Pompeii. Foredraget vil tage udgangspunkt i forskellige nye udgravninger, herunder Settefinestre nær Ansedonia i Toscana og La Regina tæt ved Pompeii, og kombinere det med landbrugsforfatternes oplysninger om slavernes levevilkår